Hvert fjerde hus bliver nu solgt på under en måned

Udgivet den 15-08-2018  |  kl. 06:00  |  

Hus med kælder. Foto: Boligsiden.dk

Når du skal af med dit hus, er chancerne for, at det bliver solgt hurtigt blevet større. Tal fra Boligsiden.dk for første halvår af 2018 viser, at hvert fjerde hus i dag bliver solgt på under en måned. For fem år siden var det blot hver sjette.

"Der er solgt mere end dobbelt så mange huse på under en måned i første halvdel af i år end for fem år siden. Det skyldes, at der dengang ikke var kommet skub i boligmarkedet efter finanskrisen, og at der var 10 procent flere huse at vælge imellem. Altså var konkurrencen om de bedste huse ikke lige så stor som i dag. Der er en optimisme på markedet nu, der gør, at flere vil sælge og købe, og de mange lynsalg betyder, at flere sælgere hurtigt kan komme videre med at udleve deres boligdrømme," siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.dk.

Samme tendens i hele landet

Om du bor i Hovedstadsområdet, på Fyn, i Jylland eller et fjerde sted gør ingen forskel for sandsynligheden for et hurtigt salg. Andelen af huse solgt på mindre end en måned er steget i alle dele af landet.

"Alle landsdele har rundet en andel af hurtige salg på 20 procent, og vi kan se, at andelen bliver ved med at stige alle steder på nær i København By, der toppede i 2015. Noget kunne tyde på, at hastigt stigende priser i hovedstaden får flere huskøbere til at tage sig lidt mere betænkningstid end tidligere," siger Birgit Daetz.

Overvej alle muligheder

Er du køber, er det i virkeligheden slet ikke nogen dårlig ide, at du tænker dig om en ekstra gang og undersøger markedet til bunds, inden du lukker en handel - og det gælder ikke kun i København.

"Det kan være fristende kun at fokusere på, hvilke huse der lige er kommet på markedet og slå til hurtigt, fordi man har en ide om, at de bedste huse bliver solgt hurtigst. Det er ikke altid rigtigt. Lige nu der over 37.000 huse til salg, og tager du et kig på dem, der har ligget i lidt længere tid, så finder du sikkert nogle perler, der passer til dine behov," siger Birgit Daetz.

Den gennemsnitlige salgstid på villaer og rækkehuse er 170 dage. Se udviklingen i de gennemsnitlige salgstider i din landsdel på Boligsidens Markedsindeks.

Andel af det samlede hussalg, der er solgt på under en måned

Landsdel 2013 2018 Ændring i procentpoint
Hele landet 16% 23% 7
Bornholm 16% 32% 16
Fyn 12% 21% 9
København By 20% 27% 7
København Omegn 23% 29% 6
Nordjylland 16% 21% 5
Nordsjælland 17% 25% 8
Sydjylland 15% 20% 5
Vest- og Sydsjælland 11% 20% 9
Vestjylland 15% 20% 5
Østjylland 15% 23% 8
Østsjælland 17% 25% 8

(Tabellen viser, hvor stor en andel af det samlede salg af villaer og rækkehuse, der er solgt på under en måned. Stigningen på Bornholm er meget markant, men den er også en meget speciel case, fordi det med afstand er den landsdel med færrest handler. Derfor kan udbuddet af nogle få højkvalitetsboliger her meget let rykke andelen mærkbart. Kilde: Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag