Hvidbjerg Banks ordinære generalforsamling den 20. marts 2024

Udgivet den 20-03-2024  |  kl. 21:33  |  

Formand Henrik H. Galsgaard udpegede advokat Rasmus Kronborg, Thisted til dirigent i henhold til vedtægternes § 9.

Rasmus Kronborg takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var korrekt indvarslet og beslutningsdygtig med hensyn til generalforsamlingens dagsorden, som blev gennemgået.

Dagsordenens punkt 1:
Formand Henrik H. Galsgaard aflagde på bestyrelsens vegne mundtlig beretning om bankens virksomhed i det forløbne år. På grund af kommende kapitalkrav udbetales der ikke udbytte for 2023, men det kan blive en mulighed i de følgende år, hvis indtjeningen overstiger de kapitalmål bestyrelsen har.

Der var ikke kommet bemærkninger eller spørgsmål, hvorefter dirigenten konstaterede, at beretningen var taget til efterretning.

Dagsordenens punkt 2 og 3:
Bankdirektør Jens Odgaard fremlagde årsrapporten til godkendelse og årsrapporten blev godkendt. Årets resultat t.kr. 25.172 blev vedtaget overført således:

Udbytte                                                  0
Rente hybrid kernekapital                   1.163
Henlagt til egenkapitalen                  32.470
I alt anvendt                                   33.633

Dagsordenens punkt 4:
Rasmus Kronborg fremlagde vederlagsrapporten til godkendelse og vederlagsrapporten blev godkendt.

Dagsordenens punkt 5:
Under dagsordenens pkt. 5 blev følgende valgt til repræsentantskabet:

Genvalgt:
Jan Houe, Lars Jørgensen, Lars Hvid, Lene M. Houe og Morten L. Laursen

Nyvalgt:
Tanja O. Pedersen

Dagsordenens punkt 6:
Dirigenten foreslog på bestyrelsens vegne genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab og da der ikke indkom flere forslag, konstaterede dirigenten, at revisionsfirmaet blev valgt.

  
Dagsordenens punkt 7:
Forslag fra bestyrelsen:

A. Bestyrelsen foreslår vedtagelse af opdateret lønpolitik.
                
A: Forslaget blev vedtaget.

B. Bestyrelsen bemyndiges til - indtil næste ordinære generalforsamling - indenfor gældende lovgivning at lade banken erhverve egne aktier indenfor en samlet pålydende værdi af 10 % af bankens aktiekapital. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med mere end 10 %.

B: Forslaget blev vedtaget.

Dagsordenens punkt 8:
Dirigenten kunne konstatere, at dagsordenen var udtømt. På generalforsamlingen fremkom der ikke nye kursrelevante oplysninger at orientere om.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til bankdirektør Jens Odgaard på tlf. 9695 5220.

Med venlig hilsen

Jens Odgaard
Bankdirektør

Vedhæftet fil

Referat af generalforsamling

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Solide regnskaber overskyggede frygt for handelskrig
17:16 Den danske valutareserve faldt en smule i januar - Nationalbanken har ikke interveneret
17:04 Tirsdagens aktier: Bavarian fik på hatten efter skuffende prognose i positivt marked
17:00 Tirsdagens obligationer: Ro på rentemarkedet efter opblødning i handelskrig
15:52 Merck skaber investorpanik med stop for leverancer af kræftvaccine til Kina
15:44 USA/åbning: Wall Street åbner fladt efter udskudt handelskrig - Merck dog i markant drop
15:32 ECB's Villeroy ser sandsynlighed for flere rentenedsættelser
14:58 Nykredit får tilladelse til opkøb af Spar Nord fra Finanstilsynet
14:41 USA/tendens: Nervøse investorer holder øje med handelskrig inden store regnskaber
13:58 Nordnet om kundefavoritter: Novo og kvantecomputere stak ud i januar
13:26 Europa/middag: Solide regnskaber overskygger frygt for handelskrig
12:55 Merck & Co skuffer med prognosen - aktien falder 5 pct.
12:07 Obligationer/middag: Renten står i stampe inden jobvarsel
11:41 Aktier/middag: Bavarian sendt til tælling på "forsigtig" prognose i nervøst marked
11:22 DSV's topchef ser strategi sikre mindre volumentab ved Schenker-opkøb
11:14 Riksbanken-chef ser ledende rente som tilstrækkeligt lav for nu
10:53 Coloplasts topchef har koldt vand i blodet omkring mulig amerikansk told
10:45 Riksbanken-chef: Renten er formentlig sænket tilstrækkeligt nu
10:07 Bavarian Nordic arbejder for at undgå overraskelser efter aktiechok
10:05 Coloplast-topchef: Fornuftig start på året - kan med lidt held indhente det tabte i Urologi