Hypefactors hyrer branchekendt kapacitet som COO

Udgivet den 27-02-2019  |  kl. 06:30  |  

Selskabsmeddelelse nr. 1-2019

København, 27. februar 2019, Feb. 27, 2019 (GLOBE NEWSWIRE) -- Hypefactors styrker den kommercielle og administrative del af virksomheden.

David Pansbo er ansat som Chief Operational Officer (COO). David tiltræder den 11. marts 2019 og flytter i den forbindelse fra Lissabon og tilbage til Danmark for at træde ind i Hypefactors' ledelse. Han medbringer brancheerfaring fra tidligere positioner hos en af verdens største media intelligence-virksomheder Meltwater og den danske medieovervågningsvirksomhed Infomedia, har desuden tidligere været salgsdirektør i Serious Games Interactive og Graduateland og kommer senest fra virksomheden Private Equity Insights, hvor han var CEO.

Hos Private Equity Insights, var Davids primære opgave at restrukturere virksomheden, maksimere kundetilfredsheden, og gøre produktet globalt markedsledende. Dette for at gøre virksomheden klar til en skalering af omsætningen. Dertil kom arbejdet med at lede og drive et internationalt team, med kunder i mere end 20 lande. Hos Meltwater var David Pansbo med til at starte den danske afdeling af Meltwater Buzz', mens han hos Infomedia var ansvarlig for at lancere og drive arbejdet med at overvåge og analysere aktiviteterne på sociale medier.

David Pansbo forklarer:

"Behovet for at måle effekten af kommunikationsarbejdet er eksplosivt stigende og virksomhederne efterspørger en professionalisering af PR-området. Den velkendte medieovervågning er langt fra nok, da tingene skal sættes ind i resultatmæssigt perspektiv, hurtigt og effektivt. Hypefactors' nytænkende platform, der både inkluderer medieovervågning og de nødvendige effekt-og automatiseringsmæssige værktøjer, er den stærkeste løsning. Det skal mange flere kunder have fordelen af og jeg glæder mig til, sammen med teamet, at drive den operationelle eksekvering af strategien, der rummer et kæmpestort potentiale."

Hypefactors' direktør Casper Janns udtaler

"Det har været vigtigt for os at få det helt rigtige hold på plads, og med en kapacitet af David Pansbos kaliber, der medbringer de helt rigtige kompetencer i forhold til det arbejde der ligger forude for Hypefactors, tager vi endnu et stort skridt i den rigtige retning, Jeg er derfor meget glad for at byde David velkommen på holdet."

Ansættelsen af David Pansbo følger oveni Hypefactors' nylige etablering af fysisk salgsrepræsentation i Oslo. De norske aktiviteter ledes af Nicolay Frimann, der tidligere har haft en position i virksomheden MyNewsDesk.

Det er ledelsens forventning at ansættelserne vil bidrage positivt til det fremtidige salg.

Yderligere oplysninger:

Casper Janns, CEO: Tlf.: +45 20167481, e-mail: cj@hypefactors.com

Jan Werner, bestyrelsesformand: Tlf: +45 32887777, e-mail: jan.werner@wunderman.com

Hypefactors A/S
Kronprinsessegade 8B
1306 København K
www.hypefactors.com

Certified Adviser
Kapital Partner ApS
Jesper Ilsøe, tlf. 26802728
Havnegade 39
1058 København K
www.kaptalpartner.dk


Vedhæftet fil

HYPE Selskabsmeddelelse nr 1 - 2019

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
07:00 Huscompagniet får løftet kursmålet af Carnegie efter regnskab
06:34 Pandoras kursmål løftet 10 pct. af norsk finanshus