Iberdrola løfter forventningerne efter fremgang i især vandenergi

Udgivet den 24-07-2024  |  kl. 13:49  |  
Arkiv: Foto

Det spanske energiselskab Iberdrola, som ligesom danske Ørsted også producerer blandt andet vindenergi løftes 0,4 pct. på børsen i Madrid først på eftermiddagen onsdag efter fremlæggelse af et positiv regnskab for første kvartal inklusive opjusterede forventninger tidligere på dagen.

Det er især det spanske selskabs produktion af vandenergi, som trækker resultatet op.

Iberdrola kan for årets andet kvartal notere et nettooverskud på 1,37 mia. euro, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet et overskud på 1,21 mia. euro.

Driftsoverskuddet på EBITDA-niveau på 3,76 mia. euro ramte tæt på forventningerne om et overskud på 3,77 mia. euro.

Selskabet venter nu en tocifret vækst i nettooverskuddet, fremgår det af Iberdrolas opjusterede forventninger. Tidligere ventede Iberdrola encifret vækst i den høje ende.

Iberdrolas produktion af vandenergi i Spanien i første halvår falder i øjnene med en stigning på 50 pct. til 12.000 gigawatttimer, GWh, som ligger tæt på den gennemsnitlige årsproduktion, noterer Bloomberg News.

Den samlede produktion af vedvarende energi er for halvåret opgjort til 45.181 GWh eller 5,3 pct. mere end i samme periode før. For vindenergi, som er den aktivitet, hvor det spanske selskab har mest til fælles med Ørsted, var der tale om en stigning for havvindenergi på 17 pct. til 2814 GWh, mens der for landvindenergi rapporteres en stigning på 2 pct. til 22.798 GWh

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg