IBM-aktien i dyk efter regnskab

Udgivet den 25-04-2024  |  kl. 06:34  |  

Aktien i it-konsulenten IBM dykkede onsdag i eftermarkedet med 8,3 pct., da selskabet i sit første kvartal leverede en mindre skuffelse på toplinjen, da konsulentforretningen gik marginalt tilbage.

Nyheden, der er en bekræftelse af de senere dages ryger, om en overtagelse af cloud-software-udvikleren Hashicorp overskygges derfor.

IBM's omsætning voksede i årets første tre måneder da også kun med små 2 pct. til 14,46 mia. dollar, men analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med 14,56 mia. dollar. Så det var en tand under.

Det var salget af software, som holdt IBM's toplinje oppe, da det steg knap 6 pct. til 5,90 mia. dollar, mens konsulentforretningen skuffede med et marginalt fald til 5,19 mia. dollar. Der var også et minus på næsten 1,0 pct. til infrastruktur-forretningen til 3,08 mia. dollar.

Til gengæld endte det justerede overskud per aktie bedre end ventet i 1,68 dollar mod 1,36 dollar et år tidligere og sammenholdt med konsensus på 1,59 dollar.

- Vi begyndte året med solid vækst i omsætningen og den frie pengestrøm, hvilket afspejler styrken i vores hybride cloud- og AI-strategi, kommenterer Arvind Krishna, topchef i IBM; i regnskabet.

- Vi fortsætter med at kapitalisere på entusiasmen og efterspørgslen efter virksomheds-AI fra vores kunder. Vores ordrebog for watsonx og generativ AI viste igen stærk momentum, med vækst kvartal for kvartal, og har nu oversteget 1 mia. dollar, siden vi lancerede watsonx i midten af 2023.

"watsonx" er en platform, som understøtter kundernes automatisering af arbejds- og it-processer.

It-konsulenten, der for efterhånden mange år siden frasolgte sin produktion af computere til Lenovo, annoncerede samtidig onsdag aften overtagelsen af Hashicorp for 35 dollar per aktie, hvilket svarer til en enterprise value på 6,4 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag