Indbrudstyve sætter historisk rekord

Udgivet den 03-12-2008  |  kl. 12:28  |  

Alt tyder på, at antallet af indbrud i private hjem vil sætte ny rekord og komme op omkring 42.000 i 2008. Det viser en ny prognose fra Forsikringsoplysningen.

For bare to år siden blev der ifølge Danmarks Statistik kun begået 31.200 indbrud i villaer og lejligheder. Og antallet af indbrud i villaer og lejligheder har aldrig været over 40.000.

- Vi kan nok desværre se frem til det værste indbrudsår nogensinde. Fortsætter indbrudstyvene i bare nogenlunde samme tempo resten af året kan antallet af indbrud i villaer og lejligheder nærme sig 42.000 for hele 2008, lyder vurderingen fra konsulent Christian Skødt, Forsikringsoplysningen.

29.726 gange har indbrudstyve været på spil i lejligheder og villaer i løbet årets første ni måneder. Det er en stigning på 23,3 pct. sammenlignet med samme periode i 2007. Og sammenligner man med samme periode i 2006, er der tale om en stigning på næsten 50 pct. De rekordhøje indbrudstal får nu Forsikringsoplysningen til at slå alarm.

Forsikringsoplysningen ser danskernes gode økonomi som en stor del af forklaringen på det stigende antal indbrud.

- Mange har udskiftet ældre indbo med nyt, som f.eks. designermøbler og dyre fladskærms-tv, ligesom den gamle stationære pc ofte er skiftet ud med en bærbar. Det betyder, at der selv i almindelige hjem som regel er gode ting at stjæle, siger Christian Skødt.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: Nvidia, Microsoft og Apple trak op til årets 22. rekord
06:30 Kalender med link - torsdag den 16. maj
17:56 Europa/lukning: Vigtigt indeks rammer rekord efter ni grønne dage på stribe
17:38 Stort finanshus ser aktiefesten fortsætte i USA
17:06 Onsdagens obligationer: Afdæmpede inflationstal fra USA sendte renterne ned
17:05 Onsdagens aktier: Ambu tog tigerspring og sendte C25 tæt på rekord
16:03 Britisk modehus falder efter afdæmpet prognose: Ser udfordrende første halvår
15:52 KORR: Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
15:41 USA/åbning: Rekordjagten skydes ind efter afdæmpet inflationsrapport
15:08 Valuta: Skuffende detailsalg og afdæmpet inflation presser dollar
14:48 USA/tendens: Stigninger i sigte oven på afdæmpet inflationsrapport
14:40 Godt inflationsnyt fra USA: Holder liv i håbet om rentenedsættelser
14:33 Amerikansk detailsalg skuffer
13:59 Lån & Spar med pæn vækst i centrale indtægtsposter men nedskrivninger trækker ned
13:36 Stigende renter rammer Jeudan - fastholder forventningerne
13:30 Novo: Udviklingsdirektør sælger aktier for over 8 mio. kr.
13:19 Novo hamstrer medarbejdere: Intern kantine-app er blandt de mest populære hos Appstore
12:59 Europa/aktier: Stoxx 600 på vej mod ni grønne dage på stribe - Ambu stiger mest
12:34 Rockwools endelige regnskab er på linje med foreløbige tal fra starten af maj
12:25 Obligationer/middag: Pænt rentefald inden amerikanske inflationstal svinger taktstokken