Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

Udgivet den 09-01-2015  |  kl. 15:51  |  

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Blue Vision A/S mandag den 2. februar 2015, kl. 8:00 hos Danders & More, Frederiksgade 17, 1265 København.

 

Dagordenen er følgende:

1.     Præsentation af dirigent
2.     Afsættelse af nuværende revisor
3.     Valg af ny revisor
4.     Eventuelt

    

Ad dagsordenens punkt 2: Afsættelse af nuværende revisor

Bestyrelsen foreslår, at selskabets nuværende revisor, Ernst & Young P/S, afsættes.

 

Ad dagsordenens punkt 3: Valg af ny revisor

Bestyrelsen foreslår i stedet, at KPMG P/S, CVR-nr. 25578198, Amerika Plads 38, DK-2100 København Ø, vælges som ny revisor for selskabet.

 

Vedtagelseskrav

Til vedtagelse af de ovenfor beskrevne forslag kræves, at beslutningerne tiltrædes med simplet flertal.

 

Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret

Selskabets aktiekapital på nominelt DKK 108.692.270, fordelt på nominelt DKK 7.578.350 A-aktier à DKK 10 og nominelt DKK 101.113.920 B-aktier à DKK 10. Hvert aktiebeløb på DKK 10 giver én stemme.

Registreringsdatoen er mandag den 26. januar 2015, kl. 23.59. Aktionærer, der besidder aktier i selskabet på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. De aktier, aktionæren besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens aktier i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen. Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har løst adgangskort som beskrevet nedenfor.

 

Adgangskort, brevstemmer og fuldmagt:

Enhver aktionær, eller fuldmægtig for en aktionær, skal have et adgangskort for at kunne deltage i generalforsamlingen. Adgangskort til generalforsamlingen kan indtil torsdag den 29. januar 2015, kl. 23.59 rekvireres via selskabets hjemmeside: www.blue-vision.dk eller ved skriftlig henvendelse via e-mail på vpinvestor@vp.dk (tilmeldingsblanket kan findes på www.blue-vision.dk). Efter dette tidspunkt kan der ikke bestilles adgangskort. Aktionærernes eventuelle rådgivere skal ligeledes med navns nævnelse og inden for samme frist løse adgangskort til generalforsamlingen.

Aktionærerne kan – i stedet for at afgive deres stemme på selve generalforsamlingen – vælge af afgive brevstemme. Aktionærer, der vælger at stemme per brev, skal sende deres brevstemme til selskabet via e-mail på vpinvestor@vp.dk, således at brevstemmen er selskabet i hænde senest fredag den 30. januar 2015, kl. 12.00 (brevstemmeblanket kan findes på www.blue-vision.dk). En brevstemme, som er modtaget af selskabet, kan ikke tilbagekaldes. 

Enhver aktionær kan møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig, der skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt. Fuldmagtsblanket kan findes på www.blue-vision.dk. Ved afgivelse af fuldmagt skal den udfyldte og underskrevne fuldmagtsblanket være selskabet i hænde senest torsdag den 29. januar 2015, kl. 23.59. Fuldmagten kan sendes til selskabet via e-mail på vpinvestor@vp.dk.

 

Yderligere oplysninger

Fra og med dags dato vil (i) indkaldelsen, (ii) oplysning om det samlede antal aktier og stemmerettigheder i selskabet på datoen for indkaldelsen, (iii) dagsordenen, (iv) fuldmagtsblanket og formular til afgivelse af brevstemmer være tilgængelige på selskabets hjemmeside www.blue-vision.dk.

 

Spørgsmål fra aktionærerne

Aktionærerne kan forud for generalforsamlingen stille skriftlige spørgsmål til selskabets ledelse om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af selskabets stilling eller om de forhold, hvorom der skal træffes beslutning på generalforsamlingen, samt om selskabets forhold til koncernens selskaber. Spørgsmål kan sendes til undertegnede på e-mailadressen: info@bluevision.dk.

 

Alle henvendelser vedrørende ovenstående bedes venligst rettet til undertegnede på telefon +45 43 33 07 05 eller per e-mail info@bluevision.dk.
 

Med venlig hilsen
Blue Vision A/S
 

 

På bestyrelsens vegne
Claus Abildstrøm, bestyrelsesformand 

Vedhæftede filer:

Indkaldelse til generalforsamling - skift af revisor.pdf

Udgivet af: NPinvestordk