Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Jyske Bank

Udgivet den 20-08-2024  |  kl. 09:33  |  

Jyske Bank A/S afholder ekstraordinær generalforsamling tirsdag, den 17. september, kl. 10.00 på adressen
Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg (hovedindgangen på Vestergade), med følgende  

DAGSORDEN

a. Bestyrelsen foreslår nyvalg af to bestyrelsesmedlemmer, CEO Lisbeth Holm, Vejle, samt konsulent og professionelt bestyrelsesmedlem Glenn Söderholm, Vejbystrand (Sverige), jf. vedtægternes § 16, stk. 1, litra b.
b. Bemyndigelse til bestyrelsen til at foretage de ændringer, som måtte blive krævet af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med registrering.
c. Eventuelt.

Kurt Bligaard Pedersen, bestyrelsesformand, udtaler:
"Jeg er glad for, at vi kan tiltrække særdeles kompetente profiler som Lisbeth Holm og Glenn Söderholm til bankens bestyrelse. De kommer hver især med en solid kommerciel og strategisk baggrund samt betydelig erhvervserfaring, som styrker den kompetencemæssige sammensætning af bestyrelsen."

Henvisning til Jyske Banks hjemmeside for yderligere oplysninger
Hvor der i indkaldelsen henvises til bankens hjemmeside for yderligere informationer, kan dette link benyttes: https://www.jyskebank.dk/ir/generalforsamlinger.

Vedtagelseskrav
Vedtagelsen på den ekstraordinære generalforsamling af forslaget vedrørende nyvalg af bestyrelsesmedlemmer kræver simpel stemmeflerhed. Simpelt flertal for beslutningen kræver, at der afgives flere stemmer for end imod.

Aktiekapitalens størrelse, aktionærernes stemmeret og registreringsdato
Jyske Banks aktiekapital udgør kr. 642.720.950 fordelt på aktier á nominelt kr. 10. Hvert aktiebeløb på kr. 10 giver 1 stemme. 4.000 stemmer er dog det højeste antal stemmer, nogen aktionær kan afgive på egne vegne. Stemmeret kan kun udøves af aktionærer eller disses fuldmægtige. For at kunne udøve stemmeretten på en aktie, skal aktien senest på registreringsdatoen, som er tirsdag, den 10. september 2024, være noteret på navn i bankens ejerbog, eller adkomsten til aktien skal inden for samme tidsfrist være anmeldt og dokumenteret over for banken.

Fuldmagt og brevstemme
Aktionærer kan fra mandag den 26. august til og med fredag den 13. september 2024 afgive instruktionsfuldmagt, fuldmagt til bankens bestyrelse eller til tredjemand enten elektronisk eller ved brug af blanket.

Aktionærer kan møde og afgive stemme på generalforsamlingen ved fuldmægtig.

Aktionærer kan endvidere fra mandag den 26. august til og med mandag den 16. september 2024, kl. 10.00, afgive brevstemme enten elektronisk eller ved brug af blanket.

Afgivelse af elektronisk fuldmagt eller brevstemme kan ske på InvestorPortalen via bankens hjemmeside. Blanket til brug for afgivelse af fuldmagt eller brevstemme kan enten rekvireres i en af bankens afdelinger eller hentes på bankens hjemmeside. Såfremt blanketten anvendes, kan den udfyldte og underskrevne blanket sendes pr. post til Euronext Securities (VP Securities A/S) på adressen Nicolai Eigtveds Gade 8, 1402 København K, eller pr. e-mail til CPH-investor@euronext.com. Blanketten skal være Euronext Securities (VP Securities A/S) i hænde inden ovennævnte fristers udløb, ligesom afgivelse af elektronisk fuldmagt eller brevstemme skal være sket inden for samme frister.

Kontoførende pengeinstitut
Jyske Banks aktionærer kan vælge Jyske Bank A/S som kontoførende institut med henblik på at få udøvet de finansielle rettigheder gennem Jyske Bank A/S.

Spørgsmål fra aktionærer
Aktionærer opfordres til at stille skriftlige spørgsmål inden generalforsamlingen om dagsordenens punkter eller til bankens stilling i øvrigt. Spørgsmål sendes til Jyske Bank A/S, Juridisk afdeling, Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg, eller på mail til Juridisk@jyskebank.dk. Spørgsmål og svar vil blive præsenteret på generalforsamlingen, og aktionærer, der har stillet spørgsmål, vil modtage svar direkte fra banken. På generalforsamlingen vil ledelsen ligeledes besvare spørgsmål fra aktionærerne om forhold af betydning for bankens stilling samt spørgsmål til behandling på generalforsamlingen.

Yderligere oplysninger
Følgende dokumenter og information kan hentes på bankens hjemmeside fra mandag den 26. august 2024:
1. Indkaldelse
2. Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen
3. Kandidatliste samt nærmere information om de foreslåede kandidater vedr. valg til bestyrelsen.

Anmeldelse af deltagelse
Aktionærer, der ønsker at deltage i og afgive deres stemme på generalforsamlingen, kan tilmelde sig generalforsamlingen på InvestorPortalen via bankens hjemmeside fra mandag den 26. august til og med fredag den 13. september 2024.

Bekræftelse på tilmelding samt QR-kode til Generalforsamlingsportalen sendes på e-mail (også ved fuldmagt til
tredjemand), hvorfor det er vigtigt, at du registrerer din e-mailadresse på InvestorPortalen.

Ved indgangen til generalforsamlingen skal du trykke på den fremsendte QR-kode i mailen for at registrere din deltagelse, hvorfor du skal medbringe smartphone eller tablet. Eventuel afstemning vil ligeledes blive foretaget via Generalforsamlingsportalen. Yderligere vejledning i brug af Generalforsamlingsportalen vil være tilgængelig ved indgangen til generalforsamlingen.

Såfremt du ikke kan modtage bekræftelse på tilmelding til generalforsamlingen på e-mail, har du mulighed for at tilmelde dig generalforsamlingen ved brug af den tilmeldingsblanket, der er tilgængelig på bankens hjemmeside, eller ved henvendelse i en af bankens afdelinger. Du skal da henvende dig og bekræfte din deltagelse ved indgangen til generalforsamlingen, hvilket kræver fremvisning af gyldig legitimation.

Silkeborg, den 20. august 2024
Bestyrelsen

 

Vedhæftede filer

Indkaldelse EOGF 20240820 Indkaldelse EOGF, Appendiks 20240820

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:57 Europa/aktier: Holder balancen på vigtig valgdag trods negative danske bidrag
12:11 Obligationer/middag: Lille rentestigning på afgørende valgdag
11:59 Vestas-topchef om truslen fra Kina: Billig importeret energi kommer med nogle betingelser
11:52 Aktier/middag: Nyhedsspeederen i bund men især Vestas og Ambu i bakgear
11:38 Boozt-topchef ser bredt sortiment sikre væksten i svagt marked for modetøj
11:15 Coloplast-topchef ser tilbage på et godt år trods udfordringer i Urologi
11:03 Ørsteds topchef fremhæver god pris og stærk efterspørgsel i britisk frasalg
10:59 Coloplast trykkes tilbage efter regnskab: Overskudsgraden er håret i suppen
10:58 Vestas-topchef før præsidentvalget i USA: Vi har arbejdet med begge sider i 30 år
10:46 Ambu-topchef: Momentum fra fjerde kvartal og 2023/24 ses fortsætte i det nye år
10:07 Ambu skuffer med fjerde kvartal og prognose skuffer og får en gevaldig kurssnitter
10:03 Vestas-topchef: Genopretning af serviceindtjeningen er ikke et quickfix
09:44 Columbus fortsætter positiv udvikling fra stigende efterspørgsel trods svære markedsvilkår
09:26 Ørsted OVERBLIK Q3: Indtjeningsoverraskelse drevet af tilbageførte hensættelser
09:20 Aktier/åbning: Regnskaber på stribe får negativ modtagelse og giver dybrød start
09:05 Boozts bundlinje skrumper trods vækst i omsætning og kunder
08:53 Coloplast-topchef får lavere lønpakke efter mindre bonus
08:45 Obligationer/åbning: Renter åbner i ro - investorerne afventer amerikansk præsidentvalg
08:40 Vestas OVERBLIK: Garantihensættelser og pres på serviceindtjening trækker ned
08:39 Aktier/tendens: Regnskabssæson i højt gear med Coloplast, ISS, Ørsted og Vestas