Indstillinger fra Nomineringskomitéen i Ørsted A/S

Udgivet den 25-01-2018  |  kl. 08:30  |  

I dag har Nomineringskomitéen i Ørsted A/S besluttet at indstille Jørgen Kildahl til nyvalg til bestyrelsen samt de seks nuværende generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer til genvalg.

Dette sker i forlængelse af udmeldingen fra juli 2017, hvor Nomineringskomitéen indstillede Dieter Wemmer til nyvalg på den ordinære generalforsamling i 2018.

Nomineringskomitéens indstillinger til den ordinære generalforsamling i marts 2018 er derfor som følger:

(i) otte medlemmer af bestyrelsen vælges af generalforsamlingen
(ii) Thomas Thune Andersen genvælges som bestyrelsesformand af generalforsamlingen
(iii) Lene Skole genvælges som næstformand for bestyrelsen af generalforsamlingen
(iv) Lynda Armstrong, Pia Gjellerup, Benny D. Loft og Peter Korsholm genvælges som bestyrelsesmedlemmer af generalforsamlingen
(v) Dieter Wemmer og Jørgen Kildahl vælges som nye bestyrelsesmedlemmer af generalforsamlingen.

Om indstillingen af Jørgen Kildahl siger Thomas Thune Andersen, bestyrelsesformand og formand for Nomineringskomitéen i Ørsted A/S:

Jørgen Kildahl har en stærk international profil inden for vedvarende energi fra sine stillinger i E.ON, hvor han var involveret i den store omstilling af forretningen, og før det fra sit virke i Statkrafts vedvarende energi-forretning. Han har et indgående kendskab til, hvordan energiens økosystemer fungerer og er en højt respekteret leder. Som næstformand i Telenor har han også opnået stor viden om ledelse i et børsnoteret, statsejet selskab. Jeg ser frem til at byde ham velkommen ombord.

Yderligere oplysninger om Jørgen Kildahl er vedlagt denne meddelelse.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Media Relations
Ulrik Frøhlke
99 55 95 60

Investor Relations
Henrik Brünniche Lund
99 55 97 22

Ørsteds vision er en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver havvindmølleparker, bioenergiværker og innovative løsninger, som omdanner affald til energi, og forsyner sine kunder med intelligente energiprodukter. Ørsted har 5.600 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2016 en omsætning på DKK 61 mia. (EUR 8,2 mia.). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.

Jørgen Kildahl
54 år, nordmand

Uddannelse: Advanced Management Programme (Harvard Business School), MBA (NHH Norges Handelshøyskole), Kandidatgrad i Økonomi og Administration (NHH Norges Handelshøyskole), Certified European Financial Analyst (CEFA)

Bestyrelsesformand: eSmart Systems
Næstformand og medlem af revisionsudvalget og udvalget for sustainability og compliance: Telenor ASA
Bestyrelsesmedlem og medlem af revisionsudvalget: Hoegh LNG Holding Ltd.
Senior Advisor: Credit Suisse Energy Infrastructure Partners, Zürich

Ulønnede bestyrelsesposter: Horizon 2020 Empower (modernisering af det europæiske elnet (rådgivende)), Horizon 2020 Invade (effektiv anvendelse af vedvarende energikilder ved brug af smarte teknologier), Smart Norge (energirådgiver, Smart Energy Markets)

Særlige kompetencer: Viden og erfaring inden for alle Ørsteds hovedforretningsområder og med overordnet ledelse, sikkerhedsledelse, risikostyring og stakeholder management.

Uafhængighed: Jørgen Kildahl anses for at være uafhængig ud fra de kriterier, der er fastsat i afsnit 3.2.1 af Anbefalinger for god selskabsledelse, der er udarbejdet af Komitéen for god selskabsledelse i 2013 og opdateret i november 2014.

Vedhæftede filer:

25JAN2018_DA_Recommendations from Nomination Committee of Ørsted AS.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

08:56 ISS-rivalen Sodexo ser lidt lavere vækst i 2024/25 efter år med OL og VM i Rugby
08:32 DSV får sat kursmålet op af Carnegie efter regnskab
08:26 Skjern Bank løfter basisresultatet med 10,6 pct. efter bredt funderet vækst
08:22 Aktier/tendens: Udsigt til let positv åbning på ventet nyhedsstille dag
08:18 Huscompagniet får byggetilladelse til rækkehusprojekt i Haslev
08:08 Råvarer: Bekymringer om situationen i Mellemøsten presser oliepriserne op
07:41 Svenske SEB skuffer på nettorenter men leverer større overskud end ventet
17:50 Europa/lukning: Svenske aktier i hopla i regnskabstungt europæisk marked
17:37 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks - KORR
17:23 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks
17:15 Onsdagens aktier: Rederier tyngede og banker trak op i lettere negativt C25-indeks
17:07 Onsdagens obligationer: Små rentehop med fokus på ECB-taler og forbrugertillid
16:24 Baltic Dry-indekset falder for syvende dag i træk
16:05 Det amerikanske boligsalg skrumpede uventet i september
16:05 Eurozonens forbrugertillid viser som ventet marginal bedring i oktober
15:56 USA/åbning: Vestas-rival trodser rød aktiestemning anført af McDonald's
15:01 ECB-topfolk er uenige om størrelsen på næste rentenedsættelse
14:58 USA/tendens: Udsigt til rød aktieåbning med McDonald's i negativt fokus
14:41 Lundbeck forsigtigt optimistisk omkring Rexulti-godkendelse i PTSD
14:07 NNIT får lavere anbefaling hos Carnegie efter nedjustering