Inflationen falder i Danmark

Udgivet den 10-05-2007  |  kl. 09:33  |  

Forbrugerpriserne lå i april 1,7 pct. højere end i samme måned sidste år. I marts var den tilsvarende stigning 2,0 pct.

Det opælyser Danmarks Statistik.

De største prisstigninger over de seneste 12 måneder har fundet sted inden for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, der er steget 5,2 pct., som følge af højere priser på bl.a. kød, fisk, grøntsager og brød og kornprodukter. Uddannelse er steget 4,4 pct. det seneste år, hvilket skyldes højere priser for at gå på privat- og efterskoler.

Beklædning og fodtøj og fritid og kultur er begge faldet 0,6 pct. i forhold til april sidste år. Priserne på både tøj, pc'er, fjernsyn og andet elektronisk udstyr er generelt faldende i pris. Set over 12 måneder er priserne på fx pc'er faldet 11,6 pct

Det samlede forbrugerprisindeks steg fra marts til april med 0,2 pct. Den største prisstigning er inden for beklædning og fodtøj, der steg med 2,3 pct. som følge af introduktion af sommerkollektionerne. Sundhed steg 1,1 pct., hvilket hovedsageligt kan tilskrives højere priser på tandlægeydelser.

Det største prisfald fra marts til april er inden for bolig, der er faldet 0,6 pct., som følge af lavere priser på elektricitet. Prisfaldet på elektricitet har sænket stigningen i det samlede forbrugerprisindeks fra marts til april med 0,2 pct. point.

Årsstigningen i nettoprisindekset var i april 1,8 pct. I marts var årsstigningen 2,0 pct. Fra marts til april steg nettoprisindekset 0,3 pct.

Det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) viser i april en årsstigning på 1,7 pct., mod 1,9 pct. måneden før. Fra marts til april steg HICP med 0,3 pct.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:42 Danske Bank: Aktiemarkedet kan trænge til en fridag til Trump
09:25 ECB's Villeroy spår sejr i kampen mod inflation senere i år
09:18 Aktier/åbning: Carlsberg og Novo sendes i top på analysenyt - Mærsk dratter på dyk i rater
08:50 Obligationer/åbning: Renten i ro - amerikansk forbrugertillid kan spolere idyl
08:48 ISS får løftet kursmålet for anden gang på otte dage af fransk storbank
08:24 Unicredit får grønt lys til at rykke tættere på afvisende Commerzbank
08:09 Mærsk: Vigtigt rateindeks fortsætter total deroute på niende uge
08:07 Afvikling af yen-carry-trade kan betyde mere smerte for teknologiaktierne
08:02 Aktier/tendens: Novo ses som købsmulighed af finanshus i ventet grøn åbning
07:24 Råvarer: Olieprisen retter sig en smule - guldprisen passerer milepæl
06:57 Carlsberg er igen i kridthuset hos canadisk børshus
06:51 Obligationer/tendens: Rolig start efter uge præget af handelskrig og nervøsitet om væksten
06:46 Kalender - fredag den 14 marts
06:41 Kalender - fredag den 14 marts
06:37 Novo hæves til "outperform" fra "neutral" hos Oddo
06:34 Tesla frygter gengældelsestold fra andre lande efter Trumps aggressive skridt
06:34 Demokratisk leder i Senatet blokerer ikke budget: Vil undgå amerikansk nedlukning
06:34 Bernstein svinger sablen over GN og Demant: Sænker anbefalinger og kursmål
06:34 Carlsbergs kursmål sænkes til 890 kr. fra 970 kr. hos Morningstar
06:34 Sampension anbefaler at gå ned i gear i porteføljen i handelskrigens støj