Inflationen i Storbritannien tæt på målsætningen: Men der er lidt malurt i bægeret

Udgivet den 19-06-2024  |  kl. 08:53  |  

Inflationen i Storbritannien aftog i maj til det laveste niveau i tre år.

Men der er dog lidt malurt i bægeret, og derfor vil Bank of England ikke sænke renten på rentemødet torsdag eftermiddag.

Det skriver seniorøkonom Kim Blindbæk fra Sydbank i en kommentar til morgenens britiske inflationstal.

Inflationen i maj opgøres til 2,0 pct. mod 2,3 pct. i april. Det er et noget andet billede end i slutningen af 2022, da inflationen var på over 11 pct. - den højeste i flere årtier.

Men selv om inflationen nu er tæt på Bank of Englands målsætning på 2 pct. - og banken holder møde torsdag, så skal man ifølge Kim Blindbæk ikke sætte næsen op efter en rentenedsættelse i denne omfang.

Inflationsrapporterne viser nemlig, at flere priser stiger i et for hastigt tempo.

Kerneinflationen, der er inflationen renset for fødevare- og energipriser, opgøres da også til 3,5 pct., og servicepriserne stiger med 5,7 pct.

Især sidstnævnte er i den høje ende og højere, end investorerne havde ventet, påpeger Sydbank-økonomen.

- Vi forventer dog, at renten bliver sænket inden for forholdsvis kort tid. Det kunne ske på rentemødet i august. Derefter er udsigterne for renten mere mudrede. Antallet af rentenedsættelser vil afhænge af, om kerneinflationen og servicepriserne aftager yderligere. Vi vurderer, at Bank of England vil sænke renten 2-3 gange i år, skriver Kim Blindbæk.

Efter inflationstallene er pund blevet styrket en smule til 8,85 kr. fra 8,83 kr.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  UK❯ 

Seneste nyheder

09:12 Storbanker venter amerikansk aktiefest under Trump
09:08 Aktier/åbning: Mærsk sendes til bunds i rødt marked efter skåret anbefaling og kursmål
08:53 Obligationer/åbning: Renterne starter i slæbegear - taler får fokus i eftermiddag
08:46 Norden får sænket kursmålet hos svensk børshus
08:28 Bitcoin sætter rekord i vente på indsættelsen af Donald Trump
08:20 Aktier/tendens: Mærsk i fokus med sænket anbefaling og kursmål - markedet venter på Trump
07:29 Råvarer: Oliepriserne falder da markedet afventer indsættelsen af præsident Donald Trump
07:20 Donald Trump har lanceret ny kryptovaluta som allerede er milliarder værd
07:07 Sydbank: Spænd selen - Donald Trump kan starte toldkrig mandag
07:05 Obligationer/tendens: Lukkedag i USA og ingen større nøgletal holder markedet i ro
06:58 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men positivt stemning
06:37 Mærsks konkurrenter i Asien falder mandag
06:37 FAKTA: Det sker på dagen for Donald Trumps indsættelse
06:34 Mærsk får sænket kursmålet hos Jefferies med 23 pct. og mister købsanbefaling
06:34 Trump vil udstede op mod 100 ordrer allerede første dag
06:34 Mindre danske virksomheder kan blive ramt hårdt af Trump-told
06:32 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men positivt stemning
06:32 Valuta: Forsigtig ugestart med Donald Trump i centrum på amerikansk helligdag
06:32 USA/T-bond: Marginalt renteplus på blodfattig dag på obligationsmarkedet
06:32 USA/lukning: Intel toppede grønne indeks efter opkøbsrygter - bedste uge siden valget