Instituttet for Fremtidsforskning: 20 pct. af detailhandelen over internettet om 10 år

Udgivet den 19-03-1998  |  kl. 10:06  |  

København--19. marts--NetPosten-- Forskningschef fra Instituttet for Fremtidsforskning, Axel Olesen, vurderer, at 20 pct. af detailhandelen om 10 år foregår over internettet.

HK mener også, at udviklingen går i den retning. Op imod hvert 10. job i detailhandelen forsvinder i løbet af en femårig periode fordi forbrugerne handler over internettet, vurderer HKs faglige konsulent Hans Kastrup i martsudgaven af magasinet HK Delta. Hans Kastrup har deltaget som repræsentant for HK under udarbejdelsen af en kommissionsrapport under regeringen omkring den fremtidige butiksstruktur.

Der arbejdes for tiden med at løse betalings- og leveringsproblematikken i forbindelse med dagligvarehandel over nettet, siger Axel Olesen

Udgivet af: NPinvestordk