Internationale aviser med Aston Martin, Airbnb og BP
FINANCIAL TIMES (FT.COM)
BMW OG AUDI INDSTILLER EKSPORT MED TOG TIL KINA
BMW og Audi har suspenderet eksporten af biler via jernbane fra Tyskland til Kina på grund af Ukraine-krigen. Det er op mod 25 pct. af de køretøjer, som BMW leverede til kinesiske kunder sidste år, der blev sendt med tog. (BMW AND AUDI SUSPEND SHIPMENTS BY TRAIN TO CHINA)
ASTON MARTIN ERSTATTER TOPCHEF MED TIDLIGERE FERRARI-CEO
Aston Martin vil ifølge kilder annoncere et øjeblikkeligt exit for topchef Tobias Moers. Han vil blive erstattet af den tidligere Ferrari-topchef Amedeo Felisa, som i øjeblikket sidder i Aston Martins bestyrelse. (ASTON MARTIN TO REPLACE CHIEF EXECUTIVE WITH EX-FERRARI BOSS)
BREWDOG-CHEFEN VIL GIVE 100 MIO. PUND AF PERSONLIG ANDEL TIL ANSATTE
Brewdog-ansatte står til en udbetaling på op til 120.000 pund, efter at koncernens topchef har lovet at dele 100 mio. pund med dem af sin personlige andel i Storbritanniens største specialbryggeri. (BREWDOG CHIEF TO HAND £100MN OF HIS PERSONAL STAKE TO STAFF)
WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)
MUSK PLANLÆGGER AT BØRSNOTERE TWITTER ET PAR ÅR EFTER AFNOTERINGEN
Tesla-topchef Elon Musk siger, at han måske vil iscenesætte en børsnotering af det sociale medie inden for tre år efter at have overtaget koncernen og afnoteret virksomheden. (MUSK PLANS TO TAKE TWITTER PUBLIC A FEW YEARS AFTER BUYOUT)
AIRBNB-INDTÆGTER STIGER MED REKORDHØJE BOOKINGER OG HØJERE PRISER
Airbnb venter at levere det første helårsnettooverskud i år, efter at omsætningen er steget 70 pct. i sidste kvartal. Kunderne fortsatte med at booke lejemål, på trods af at værterne hævede priserne. (AIRBNB REVENUE CLIMBS ON RECORD NIGHTLY BOOKINGS, HIGHER PRICES)
BP TAGER 25,5 MIA. DOLLAR TAB PÅ RUSSISK EXIT
BP's bogføringsmæssige tab er relateret til beslutningen om at droppe de russiske aktiviteter, herunder en aktiepost i Rosneft. Det er langt det største økonomiske tab blandt de virksomheder, der trækker sig fra Rusland. (BP TAKES $25.5 BILLION HIT FROM RUSSIA EXIT)
THE TIMES (THETIMES.CO.UK)
BP VIL RETURNERE 2,5 MIA. DOLLAR TIL INVESTORERNE EFTER STORT OVERSKUD
BP vil belønne investorer med et aktietilbagekøb på 2,5 mia. dollar efter at have bogført det største kvartalsoverskud siden 2008. Oliegiganten siger, at "exceptionel olie- og gashandel" har hjulpet med til at levere et underliggende overskud på 6,2 mia. dollar i første kvartal. (BP TO RETURN $2.5BN AFTER PROFITS SURGE)
THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)
PFIZER ANKLAGES FOR AT PROFITERE AF COVID EFTER FØRSTE KVARTALSSALG STEG TIL 26 MIA. DOLLAR
Pfizer solgte for næsten 26 mia. dollar i årets første tre måneder, og hovedparten stammer fra covid-19-vaccine og den nye pille til behandling af virusset, hvilket har givet anledning til nye anklager om pandemi-profitering. (PFIZER ACCUSED OF COVID PROFITEERING AS FIRST-QUARTER SALES HIT $26BN)
FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)
KNUSTE DRØMME OM DELEBILER
Delebiler skal gøre individuel mobilitet mere bæredygtig og moderne. Et sjældent samarbejde mellem ærkerivalerne Mercedes-Benz og BMW om Sharenow-tjenesten er ikke blevet en succes, selv om Sharenow er markedsleder i segmentet i Europa. (GEPLATZTE TRÄUME VOM CARSHARING)
SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)
KINESISKE NIO STARTER TESTPRODUKTION AF POTENTIEL RIVAL TIL TESLAS MODEL 3
Elbilproducenten Nio starter prøveproduktion af ny model, der skal udfordre Teslas Model 3. Nio har sat gang i driften på fabrik nummer to, men kæmper med flaskehalse i forsyningskæden. (CHINA'S NIO STARTS TEST PRODUCTION OF POTENTIAL RIVAL TO TESLA'S MODEL 3)
DAGENS INDUSTRI (DI.SE)
TOPCHEFS INTERNE TRUSLER: STREJKE TRUER MED AT SLÅ SAS IHJEL
Et strejkevarsel fra piloterne rykker tættere på, efter at forhandlingerne med SAS brød sammen om nye sparekrav. En strejke kan slå SAS ihjel ifølge et internt notat fra topchef Anko van der Werff. Men ifølge formand Carsten Dilling er der en hemmelig plan B. (VD:NS INTERNA HOT: STREJK HOTAR DÖDA SAS)
.\\˙ MarketWire
Tags: Newspaper - Internat❯