Internationale aviser med Netflix, Tesla og Electrolux

Udgivet den 27-01-2022  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

FEDS JAY POWELL NÆGTER AT UDELUKKE RÆKKE AF AGGRESSIVE RENTEFORHØJELSER

Federal Reserve-topchef Jay Powell nægtede onsdag at udelukke en mere aggressiv række af rentestigninger, end markederne har ventet, da han så godt som bekræftede, at den første forhøjelse vil blive implementeret i marts. (FED'S JAY POWELL REFUSES TO RULE OUT STRING OF AGGRESSIVE RATE RISES)

BILL ACKMAN KØBER NETFLIX-ANDEL TIL EN VÆRDI AF 1,1 MIA. USD EFTER AKTIEUDSALG

Hedgefondsmilliardæren Bill Ackman har købt en andel på 1,1 mia. dollar i Netflix i et forsøg på at kapitalisere af det udsalg, der næsten har halveret streamingselskabets markedsværdi i de seneste par måneder. (BILL ACKMAN BUYS NETFLIX STAKE WORTH $1.1BN AFTER STOCK SELL-OFF)

TESLA MELDTE OM REKORDOVERSKUD MEN ADVARER OM FORSYNINGSKÆDEBEGRÆNSNINGER

Tesla rapporterede et rekordstort nettooverskud på 2,3 mia. dollar i fjerde kvartal af 2021, men advarede om, at begrænsninger i forsyningskæden vil tynge elbilproducentens resultater "gennem 2022". (TESLA WARNS OF SUPPLY CHAIN CONSTRAINTS AS IT REPORTS RECORD PROFIT)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

FED GØR KLAR TIL RENTEFORHØJELSE i MARTS

Den amerikanske centralbank holdt den korte rente stabil, men signalerede intentioner om at hæve den i midten af marts i det seneste skridt i retning af at fjerne stimulanser for at dæmpe forhøjet inflation. (FED TEES UP MARCH INTEREST-RATE INCREASE)

INTELS INDTJENING FALDT MEN OMSÆTNINGEN STEG EN ANELSE

Halvlederproducenten Intel har investeret massivt for at afværge tab af markedsandele og imødekomme den stigende efterspørgsel efter chip-produkter. (INTEL EARNINGS DROPPED, REVENUE EDGED HIGHER)

BOEING RAPPORTEREDE TAB GRUNDET STIGENDE 787-OMPOSTNINGER

Boeing venter at levere flere 737 MAX- og Dreamliner-fly i år og løse de produktionsproblemer, der har hæmmet flyproducentens forretning. (BOEING REPORTS LOSS AS 787 CHARGES MOUNT)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

BENTLEYS NYE ELBIL SKAL FREMSTILLES I STORBRITANNIEN

Bentley har forpligtet sig til at fastholde produktionen af den nye serie af luksus-elbiler i Storbritannien og har fastsat en dato i slutningen af 2025 for levering af det første emissionsfri køretøj. (BENTLEY'S NEW ELECTRIC CAR TO BE MADE IN THE UK)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

BRITISK BILPRODUKTION FALDT TIL DET LAVESTE NIVEAU SIDEN 1956

Storbritanniens bilproduktion faldt sidste år til det laveste antal siden 1956. Industrien advarer om, at stigende energiomkostninger og yderligere mangel på computerchips vil ramme genopretningen. (UK CAR PRODUCTION SLUMPS TO LOWEST LEVEL SINCE 1956)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

DEUTSCHE BANK VIL IGEN BETALE UDBYTTE OG KØBE AKTIER TILBAGE

Efter al sandsynlighed har Deutsche Bank øget sit overskud markant i løbet af det seneste år. Aktionærerne får nu også del heri. (DEUTSCHE BANK WILL WIEDER DIVIDENDE ZAHLEN UND AKTIEN ZURÜCKKAUFEN)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

MARUBENI VENTER OP TIL 3,5 MIA. DOLLAR FRA SALGET AF GAVILON TIL VITERRA

Handelsgiganten Marubeni venter at få op til 3,5 mia. dollar fra salget af det amerikanske Gavilon Agriculture Investment til Viterra. (MARUBENI EXPECTS UP TO $3.5 BILLION FROM GAVILON SALE TO VITERRA)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

TENCENT OPDATERER QQ MED UNREAL ENGINE DA METAVERSE LOKKER

Tencent Holdings har lige så stille integreret videospilenheden Unreal Engine i selskabets stadig mere forældede meddelelsesplatform QQ. Analytikere ser tiltaget som en del af det sociale medie og spilgigantens strejftog i metaverset. (TENCENT UPDATES QQ WITH UNREAL ENGINE AS METAVERSE BECKONS)

DAGENS INDUSTRI (DI.SE)

ELECTROLUX RAMT AF MILLION-TOLD I FJERDE KVARTAL

Electrolux' resultat for fjerde kvartal belastes med en engangsomkostning på 85 mio. dollar, efter at en voldgiftskommission har godkendt amerikansk told på vaskemaskiner importeret til USA fra Mexico flere år tilbage. (TULLBAKSLAG FÖR ELECTROLUX - BELASTAR FJÄRDE KVARTALET MED 727 MILJONER KRONOR)

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder