Internationale avisuddrag med Alcoa, Ebay og Swedbank

Udgivet den 18-10-2018  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

FED UDFORDRER TRUMP MED PLANER OM FLERE STRAMNINGER

Federal Reserve fastholder planerne om yderligere renteforhøjelser, og nogle pengepolitiske medlemmer overvejer et træk ind i restriktivt område, da centralbanken søger at forhindre inflationen i at skyde over målet. (FED DEFIES TRUMP WITH PLANS FOR MORE TIGHTENING)

USA NÆGTER AT BETEGNE KINA SOM VALUTA-MANIPULATOR

Det amerikanske finansministerium nægtede igen at betegne Kina som valuta-manipulator, men gentog bekymringer over den kinesiske yuans seneste svækkelse, da de to lande strides over handelsrelationer. (US DECLINES TO LABEL CHINA A CURRENCY MANIPULATOR)

ALCOA LØFTER 2018-UDSIGTER LIDT EFTER JULI-NEDGRADERING

Den amerikanske aluminiumgruppe Alcoa rapporterede en indtjening, der lå over analytikernes forventninger for tredje kvartal. Det sendte den ellers lave aktiekurs op med mere end 5 pct. i eftermarkedet. (ALCOA LIFTS 2018 OUTLOOK SLIGHTLY AFTER JULY DOWNGRADE)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

FED-REFERAT PEGER PÅ FORTSATTE GRADVISE RENTEFORHØJELSER

Federal Reserve signalerede, at det ser en stærk økonomi, der begrunder fortsatte renteforhøjelser, viste referatet fra det pengepolitiske møde i september. (FED MINUTES POINT TO CONTINUED, GRADUAL INTEREST-RATE INCREASES)

FLYSELSKABER SER STOR BUSINESS-CLASS EFTERSPØRGSEL

Stær efterspørgsel efter premium-rejser giver amerikanske flyselskaber som United og Delta et løft. Flyveselskaber har ikke skåret ned på flyrejser i år, selv om billetpriserne stiger, hvilket hjælper flyselskaber til at opveje stigningen i brændstofpriserne. (AIRLINES RIDE BUSINESS-CLASS DEMAND)

EBAY SAGSØGER AMAZON FOR ULOVLIG TILGANG TIL SÆLGERE

Ebay har anklaget Amazon for ulovlig tilgang til sælgere på sin markedsplads via Ebays interne messaging-system. (EBAY SUES AMAZON, ALLEGING SELLERS WERE ILLEGALLY POACHED)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

TRUMP ÅBNER NY FRONT I SIN KAMP MED KINA: INTERNATIONAL FORSENDELSE

USA trækker sig ud af en traktat, der reducerede omkostningerne for kinesiske virksomheders pakkeforsendelser. Trækket er en del af præsident Trumps bestræbelser på at straffe Kina. (TRUMP OPENS NEW FRONT IN HIS BATTLE WITH CHINA: INTERNATIONAL SHIPPING)

THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)

MAY TILBYDER EN LÆNGERE BREXIT-OVERGANG FOR AT BRYDE DØDVANDE

Premierminister Theresa maj accepterer, at Storbritannien er bundet til europæiske regler og love i endnu et år efter brexit som prisen for at finde et kompromis på det irske grænseproblem. (MAY OFFERS A LONGER BREXIT TRANSITION TO BREAK DEADLOCK)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (WWW.FAZ.NET)

WTO VIRKER OGSÅ UDEN ASA

EU ser skeptisk på, om USA i virkeligheden er indstillet på at indgå en frihandelsaftale. I Bruxelles kan man godt forestille sig en aftale med Kina. (DIE WTO WÜRDE AUCH OHNE AMERIKA FUNKTIONIEREN)

THE JAPAN TIMES (WWW.JAPANTIMES.CO.JP)

TOSHIBA OPFØRER NY LITHIUM-ION BATTERI-FABRIK

Toshiba vil opføre en ny fabrik i virksomhedskomplekset i Yokohama i et forsøg på at øge produktionen af lithium-ion-batterier. Selskabet vil investere 16,2 mia. yen i den nye fabrik. (TOSHIBA TO SET UP NEW LITHIUM-ION BATTERY PLANT)

SOUTH CHINA MORNING POST (WWW.SCMP.COM)

FORSIKRINGSSELSKABET PING AN LANCERER NY CLOUD-SERVICE MÅLRETTET BANKER OG HOSPITALER

Den kinesiske forsikringsgigant Ping An har lanceret en selvudviklet cloud computing-tjeneste kaldet Ping An Cloud målrettet fem industrier som blandt andet finans og sundhedspleje. (INSURER PING AN TARGETS BANKS, HOSPITALS WITH NEW CLOUD SERVICE)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

SWEDBANK PÅ KANT MED DE VÆBNEDE STYRKER

Det svenske forsvar vil ikke acceptere Swedbanks krav om kundekundskab. Mere specifikt ønsker Forsvaret ikke at indsende de ID-papirer, som banken har anmodet om, og har derfor bedt Finansinspektionen om at afgøre, hvad der er relevant. (SWEDBANK I KLINCH MED FÖRSVARSMAKTEN)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯