Internationale avisuddrag med Apple, Takeda og Hitachi
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)
WALL STREET TAGER RUTSJEBANETUR PÅ FRYGT FOR HANDEL OG TEKNOLOGI
Wall Street endte lavere mandag efter den vildeste handelssession siden februar's styrtdyk. Investorerne dumpede teknologiaktier, mens frygten for de amerikansk-kinesiske handelsspændinger voksede. (WALL STREET TAKES WILD RIDE ON TRADE AND TECH FEARS)
DIGITAL SERVICESKAT RETTET MOD STORE AMERIKANSKE TECH GRUPPER
Den britiske regering vil indføre dramatiske ændringer af, hvordan store teknologiselskaber beskattes i et forsøg på at sikre, at internetgiganter betaler en rimelig andel. (DIGITAL SERVICES TAX' TARGETS BIG US TECH GROUPS)
AMERIKANSKE SKATTELETTELSER HAR RINGE INDFLYDELSE PÅ INVESTERINGER
Donald Trumps kraftige nedsættelse af selskabsskatten, der trådte i kraft for næsten et år siden, har haft ringe eller ingen effekt på de fleste amerikanske selskabers ansættelses- og investeringsplaner. I stedet bliver pengene brugt til aktietilbagekøb. (US TAX CUT SAID TO HAVE LITTLE IMPACT ON INVESTMENT)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
GLOBALE AKTIER HAR IKKE SET SÅ BILLIGE UD SIDEN 2016
De globale aktier er faldet til den laveste værdiansættelse i mere end to år i takt med voksende pessimisme over vækstudsigterne. (GLOBAL STOCKS HAVEN'T LOOKED THIS CHEAP SINCE 2016)
USA GØR KLAR TIL AT KVÆLE KINESISK STATSEJET CHIP-PRODUCENT
USA øger indsatsen i spillet med Beijing om intellektuel ejendomsret. USA begrænser amerikanske virksomheders mulighed for gøre forretninger med den kinesiske chip-producent Fujian Jinhua, som Micron Technology har anklaget for at stjæle hemmeligheder. (U.S. MOVES TO CHOKE STATE-OWNED CHINESE CHIP MAKER)
APPLE FORVENTES AT AFSLØRE OPDATERET IPAD OG MAC
For fjerde gang i det sidste årti holder Apple et arrangement for at annoncere nye versioner af koncernens gadgets inden juleferien. En opdateret version af iPad og Mac er i vente. (APPLE EXPECTED TO UNVEIL UPDATED IPAD AND MAC)
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)
USA BLOKERER FOR SALG TIL KINESISK TECH-SELSKAB GRUNDET SIKKERHEDS-BEKYMRINGER
De amerikanske myndigheder vil blokere det kinesisk statsejet teknologiselskab Fujian Jinhua Integrated Circuit fra at købe amerikanske komponenter, fordi det vurderes at udgøre en national sikkerhedstrussel. (U.S. TO BLOCK SALES TO CHINESE TECH COMPANY OVER SECURITY CONCERNS)
THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)
FINANSMINISTER HAMMOND FREMRYKKER SKATTELETTELSER TIL 2019
Finansminister Philip Hammond har afsløret skattelettelse for britiske arbejdstagere og erklæret, at tiden med finanspolitisk stramning endelig er slut med en 100 mia. pund stor udgiftspakke af offentlige udgifter i løbet af de næste fem år. Det er et af de største udgifts-budgetter i nyere historie. (BUDGET 2018: PHILIP HAMMOND BRINGS FORWARD INCOME TAX CUTS TO 2019)
THE JAPAN TIMES (WWW.JAPANTIMES.CO.JP)
HITACHI-ENHED INDRØMMER FORKERT KONTROL AF CHIPMATERIALER
Hitachi indrømmer at have gennemført mangelfulde kvalitetsinspektioner af halvlederprodukter. Hitachi uddyber ikke fejlen, men afventer en endelig undersøgelsesrapport. (HITACHI UNIT ADMITS TO IMPROPER INSPECTIONS OF CHIP MATERIALS)
TAKEDA VIL SÆLGE EUROPÆISKE AKTIVER FOR AT REDUCERE GÆLD
Takeda Pharmaceutical overvejer at sælge den europæiske over-the-counter-forretning, da medicinalkoncernen søger at nedbringe gælden efter have overtaget Shire. (TAKEDA MAY SELL SOME EUROPEAN OVER-THE-COUNTER ASSETS AS IT SEEKS TO SLASH DEBT)
SOUTH CHINA MORNING POST (WWW.SCMP.COM)
USA VIL UDVIDE TAKSTER TIL AF IMPORTEN FRA KINA, HVIS TRUMP-XI-TOPMØDE FEJLER
USA er klar til at offentliggøre takster for al resterende kinesiske import i begyndelsen af december, hvis mødet i næste måned mellem præsident Donald Trump og præsident Xi Jinping ikke åbner for en løsning på handelskrigen. (US POISED TO EXTEND TARIFFS TO ALL CHINESE IMPORTS IF TRUMP-XI MEETING FAILS)
/ritzau/FINANS
Tags: Newspaper - Internat❯