Internationale avisuddrag med Blackstone, Comcast og AT&T

Udgivet den 11-06-2018  |  kl. 06:34  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

USA'S RELATION TIL TÆTTESTE ALLIEREDE FALDER TIL NYT LAVPUNKT

Forholdet mellem USA og landets nærmeste allierede faldt til et nyt lavpunkt søndag, efter at det mest opsigtsvækkende G7-topmøde i en generation sluttede med, at den amerikanske præsident langede ud efter andre regeringschefer og bakkede ud af et løfte om at underskrive G7-communiquéet. (US RELATIONS WITH CLOSEST ALLIES FALL TO NEW LOWS)

USA NEDTONER TRUMP-KIMS ATOM-TOPMØDEHÅB

Amerikanske embedsmænd forsøgte søndag at tage vare på forventningerne til tirsdagens historiske topmøde mellem Kim Jong-un og Donald Trump. Når den sidste etape af en de-nukleariseringsaftale er på plads, bliver mødet blot præsenteret som starten på en proces med tilnærmelser mellem de to bitre modstandere. (US PLAYS DOWN HOPES FROM TRUMP-KIM NUCLEAR SUMMIT)

BLACKSTONE TILBYDER RABATTER PÅ SAUDI-STØTTET INFRASTRUKTURFOND

Kapitalforvalteren Blackstone bruger rabatter til at lokke investorer til at bakke op om en saudiarabisk infrastrukturfond, der er et resultat af præsident Donald Trumps handelsrelaterede udenrigspolitik. Investeringsgruppen forsøger at kickstarte fonden med 40 mia. dollar. (BLACKSTONE OFFERS DISCOUNTS ON SAUDI-BACKED INFRASTRUCTURE FUND)

ITALIENSK EUROEXIT ER IKKE PÅ DAGSORDENEN, SIGER FINANSMINISTER

Italiens finansminister har søgt at berolige EU-embedsmænd og investorer om Roms økonomiske politik og slået fast, at den nye regering er "klar og enstemmig" i sit ønske om at fastholde landet i eurozonen. (ITALY EURO EXIT IS NOT ON AGENDA, FINANCE MINISTER SAYS)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

TRUMP OG KIM JONG UN RUSTER SIG TIL HØJSATS-TOPMØDE I SINGAPORE

Præsident Donald Trump og den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, lægger grunden til et topmøde, der kan transformere sikkerhedsbilledet i Asien, men spørgsmålet er, hvorvidt forhandlingerne vil være mere symbolisme end substans. (TRUMP, KIM JONG UN GIRD FOR HIGH-STAKES SUMMIT IN SINGAPORE)

HANDELSFEJDE MELLEM USA OG CANADA ESKALERER EFTER G-7 TOPMØDE

Der er udbrudt strid mellem Canada og USA, efter at premierminister Trudeau fremhævede Canadas styrke og uafhængighed og kritiserede amerikanske tariffer på canadiske metaller. Præsident Trump trak derefter støtten til slut-communiquéet tilbage i et hidtil uset træk, der efterlod de allierede splittede på en måde, som ikke er set i årtier. (U.S.-CANADA TRADE FEUD ESCALATES AFTER G-7 SUMMIT)

COMCAST OG DISNEY JAGTER INDIA STAR I FOX-HANDEL

Walt Disney og Comcast gearer op til en mulig budkrig om en stor del af 21st. Century Fox. Begge virksomheder er interesserede i Fox's Hollywood-franchise som "The Simpsons", "Avatar" og "X-Men", men blandt de mest eftertragtede aktiver er et indisk mediekonglomerat, Star India, som er fuldt ejet af Fox. Hverken Comcast eller Disney har stor tilstedeværelse i Indien, og Star India er vigtig i deres planer om at udfordre Netflix. (COMCAST AND DISNEY CHASE INDIA'S SHOOTING 'STAR' IN FOX DEAL)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

ESKALERENDE SAMMENSTØD MED CANADA ISOLERER TRUMP FØR NORDKOREA-MØDE

Præsident Trump eskalerede et bittert sammenstød med nogle af Amerikas nærmeste allierede søndag og langede via rådgivere ud efter Canadas premierminister i et usædvanligt personligt angreb, der efterlader en diplomatisk krise inden hans ankomst til Asien for at forhandle en atomaftale med Nordkorea. (ESCALATING CLASH WITH CANADA, TRUMP IS ISOLATED BEFORE NORTH KOREA MEETING)

VIRKSOMHEDER GØR KLAR AT&T-TIME WARNER AFGØRELSE

Når en føderal dommer afgør om regeringens bestræbelser på at blokere AT&T's fusion med Time Warner afsiges, kan det få store konsekvenser for Disneys bud på 21st. Century Fox, CVS' bud på Aetna og T-Mobiles foreslåede fusion med Sprint. Det er en af de mest indflydelsesrige antitrust-afgørelser i årtier, og hvis fusionen blokeres, vil nogle topledere sandsynligvis slanke deres tilbud, men der forventes en kaskade af fusioner og opkøb, hvis AT&T-handlen ender med at gå igennem. (DEAL MAKERS BRACE FOR RULING IN AT&T-TIME WARNER CASE)

SOUTH CHINA MORNING POST(WWW.SCMP.COM)

NORDKOREA LOVER DE-NUKLEARISERING PÅ SKEMAET

Den nordkoreanske statslige medieorganisation Korean Central News Agency bekræfter planerne for Trump-Kim topmødet. Det fremgår af en meddelelse mandag morgen, at de to ledere vil diskutere en "permanent og holdbar fredsbevarende mekanisme" på den koreanske halvø, de-nuklearisering og andre spørgsmål af fælles interesse. ((NORTH KOREA PROMISES DENUCLEARISATION IS ON THE SCHEDULE AFTER KIM TELLS SINGAPORE'S PM 'ENTIRE WORLD IS WATCHING')

BITCOIN I DET STØRSTE DYK I TRE MÅNEDER EFTER SYDKOREA-HACK

Kryptovalutaen Bitcoin falder for tredje dag i træk, efter at den som sydkoreanske handelsplads Coinrail har oplyst, at der har været et "cyber indbrud" i børsens system. Bitcoin faldt til 6840 dollar efter det største drop siden 14. marts. Det udvider Bitcoins svækkelse for året til 52 pct. (BITCOIN SUFFERS WORST DROP IN THREE MONTHS, FALLING TO 6840 DOLLAR AFTER SOUTH KOREA HACK)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

FACEBOOK STÅR OVERFOR EU-BLOKERING AF LÆSNING AF PRIVATE BESKEDER

Sociale medievirksomheder som Facebook står over for en kontroversiel beskyttelse af privatlivets fred i EU, der forhindrer dem i at læse private meddelelser sendt mellem enkeltpersoner. De såkaldte "ePrivacy"-forskrifter, der i øjeblikket drøftes i Bruxelles, har til formål at give borgerne ekstra beskyttelse af privatlivets fred mod internetfirmaer. (FACEBOOK FACES EU BLOCK ON READING PRIVATE MESSAGES)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

KIM JONG-UN OG TRUMP SKAL DISKUTERE PERMANENT FREDSBEVARELSE' PÅ TOPMØDET I SINGAPORE

USA's præsident Donald Trump og den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, skal ifølge Nordkoreas statslige medier diskutere en "permanent og varig fredsbevarende mekanisme" på den koreanske halvø, de-nuklearisering og andre spørgsmål af fælles interesse. (KIM JONG-UN AND TRUMP 'TO DISCUSS PERMANENT PEACE-KEEPING' AT SINGAPORE SUMMIT)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

THERESA MAY KAN BLIVE TVUNGET UD, HVIS HUN TABER VIGTIGE BREXIT-AFSTEMNING, SIGER GORDON BROWN

Premierminister Theresa May kan blive tvunget til at træde tilbage, hvis regeringen taber en afgørende afstemning i denne uge om brexit. Det siger tidligere premierminister Gordon Brown, der vurderer, at resultatet af den vigtige afstemning kan blive afgørende for Theresa Mays fremtid. Men på grund af den tidsbestemte parlamentsperiode er det "muligt" for det konservative parti at overleve som regeringsparti. (THERESA MAY COULD BE FORCED OUT IF SHE LOSES KEY BREXIT VOTE, GORDON BROWN SAYS)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE)

DYSTRE FORVENTNINGER HOS SMÅ VIRKSOMHEDER

De mindre virksomheder i Sverige sænker forventningerne til økonomien. For andet år i træk peger Small Business Barometer på en køligere økonomi. (DYSTRA FÖRVÄNTNINGAR HOS SMÅFÖRETAGARNA)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

11:08 Aktier/BofA: Europæisk marked har haft største kapitalstrømning i over et år denne uge
11:04 Eurozonens inflation bekræftet i endelig opgørelse
09:28 Danske Bank dropper salgsanbefaling af Zealand Pharma og siger nu "hold"
09:13 Aktier/åbning: Bavarian og Mærsk topper og sender C25 op for niende dag i streg
09:08 Mærsk tager endnu en uge med gevaldigt hop i vigtigt rateindeks
08:49 Obligationer/åbning: Renterne kravler opad fra start efter amerikansk vending
08:38 Cartier-ejer slog salgsforventninger - ny direktør skal drive fremtidig vækst
08:26 Aktier/tendens: Rockwool og Bavarian i fokus - vinderstime kan blive brudt
08:15 Danske Bank skruer op for TCM's kursmål efter "bedre end ventet start" på året
07:53 De kinesiske myndigheder giver boligkøbere en hjælpende hånd
07:34 Råvarer: Oliepriserne stiger på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:27 Obligationer/tendens: Inflationsdata under lup - renterne ses stige lidt fra start
07:19 ABG siger nu "køb" til Rockwool efter regnskab
06:45 JPMorgan hæver Rockwools kursmål og kommer lige over den aktuelle aktiekurs
06:41 Asien: Wall Street-fald trækker asiatiske aktier med ned
06:35 Asiatiske rederier ligger blandet fredag med plusser i Japan
06:35 ISS får kursmålet sat op af Jefferies med 14 pct.
06:34 USA frygter stigning i mpox - med ny farlig variant i Afrika
06:34 Kinas industriproduktion viser positive takter men detailsalget skuffer lidt i april
06:32 Valuta: Dollar står til største ugentlige svækkelse i flere måneder