Internationale avisuddrag med Boeing, GM og Whirlpool

Udgivet den 28-01-2020  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

BOEING OPSKALERER NY GÆLDSSÆTNING TIL 12 MIA. DOLLAR

Boeing har sikret et lån på 12 mia. dollar fra et konsortium af banker, hvilket øger virksomhedens økonomiske fleksibilitet i en periode med stramme pengestrømme på grund af det verdensomspændende flyforbud for 737 Max. (BOEING UPSIZES NEW DEBT FUNDRAISING TO 12 BLN. DOLLARS)

FRYGT FOR CORONAVIRUS RYSTER AKTIE- OG OLIEMARKED

De globale aktiemarkeder og oliepriser faldt kraftigt mandag, da den hurtige spredning af coronavirus ramte sektorer fra rejser til en bred vifte inden for fremstilling, hvilket medførte bekymring for, at sygdommen ville bremse Kinas økonomiske vækst. (CORONAVIRUS FEARS RATTLE SHARES AND OIL MARKET)

EU VIL GENNEMTVINGE STANDARDOPLADER

Bruxelles ønsker at tvinge hightech-virksomheder til at indføre en universel mobiltelefonoplader. Det er et frontalangreb på Apple, der hævder, at det vil eliminere den amerikanske gigants "lightning"-kabel, der bruges til iPhones. (EU SEEKS TO FORCE THROUGH SINGLE STANDARD PHONE CHARGER)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

TILSYNSMYNDIGHEDER GRANSKER POTENTIEL DEAN FOODS-FUSION

De amerikanske myndigheder gransker en mulig fusion mellem Dean Foods og Dairy Farmers of America og den effekt, det kan have på mælkepriserne. (REGULATORS PROBE POTENTIAL DEAN FOODS MERGER)

GM VÆLGER DETROIT-FABRIK TIL AT BYGGE FØRERLØS PENDLERE OG EL-LASTBILER

General Motors vil bygge et nyt selvkørende køretøj i Detroit og øge byens status som knudepunkt for fremtidig teknologi i et stort sats på førerløse og elektriske køretøjer. (GM PICKS DETROIT FACTORY TO BUILD DRIVERLESS SHUTTLE, ELECTRIC TRUCKS)

WHIRLPOOLS RESULTAT STEG PÅ HØJERE PRISER

Whirlpool fik stigende overskud i sidste kvartal, efter at have hævet priserne på visse produkter, mens råstofomkostninger samtidig var vigende. Alligevel påpeger virksomheden, at efterspørgslen efter nogle produkter var svag. (WHIRLPOOL PROFITS FROM HIGHER PRICES)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

EU KRÆVER AT EU-DOMSTOL BEHOLDER KONTROL EFTER BREXIT

EU kræver, at EU-domstolen i Luxembourg har beføjelse til at træffe afgørelse om enhver post-brexit-aftale med Storbritannien. I et internt dokument fremgår det, at EU vil insistere på, at EU-domstolen kan håndhæve betingelserne for handel, fiskeri og sikkerhed. (EU DEMANDS ITS JUDGES KEEP CONTROL AFTER BREXIT)

THE DAILY TELEGRAPH (TELEGRAPH.CO.UK)

BORIS JOHNSON VIL TRODS ADVARSLER FRA TRUMP OG EGNE PARLAMENTSMEDLEMMER ANNONCERE HUAWEIS DELTAGELS I OPBYGNING AF EN DEL AF 5G-NETVÆRKET

Premierminister Boris Johnson vil give Huawei lov til at bygge dele af Storbritanniens 5G-netværk trods oprør fra nogle af hans højest profilerede parlamentsmedlemmer samt modstand fra USA. (BORIS JOHNSON TO DEFY WARNINGS FROM TRUMP AND OWN MPS TO ANNOUNCE HUAWEI WILL BUILD PART OF 5G NETWORK)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

BARNIER TILBAGEVISER JOHNSONS PÅSTAND OM HANDELSKONTROL VED DET IRSKE HAV

EU har afvist Boris Johnsons påstand om, at der ikke vil være nogen kontrol på varer fra Storbritannien til Nordirland efter brexit. EU-chefforhandler Michel Barnier advarer om, at der ikke kan dispenseres for sådan kontrol. (BARNIER REFUTES JOHNSON'S CLAIMS OVER IRISH SEA TRADE CHECKS)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

FORVENTET STIGNING I KINESISKE GÆLDS-MISLIGHOLDELSE VIL ØGE EFTERSPØRGSLEN EFTER OMSTRUKTURERING

En forventet stigning i misligholdelse af kinesiske virksomhedsobligationer betyder flere muligheder for omstruktureringsrådgivere, idet indenlandske og globale fonde ifølge det globale omstruktureringsfirma Alvarez & Marsal er klar til at købe nødlidende aktiver. (EXPECTED SURGE IN CHINESE COMPANY DEFAULTS WILL SPUR RESTRUCTURING DEMAND AS FUNDS GEAR UP TO SWOOP ON DISTRESSED ASSETS)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder