Internationale avisuddrag med Goldman Sachs, Marriot og Wework

Udgivet den 23-03-2020  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

FORHANDLINGER OM 2000 MIA. DOLLAR AMERIKANSK STIMULANS VAKLER

De amerikanske senatorer fik ikke vedtaget en skattemæssig stimulans for næsten 2000 mia. dollar for at hjælpe USA gennem coronaviruspandemien. Kongressens demokrater fandt redningen al for generøs over for de store virksomheder. (NEGOTIATIONS FALTER OVER 2 TLN. DOLLAR US STIMULUS DEAL)

GOLDMAN SACHS BRUGER 1 MIA. DOLLAR PÅ AT ØGE LIKVIDITET I TO PENGEMARKEDSFONDE

Goldman Sachs har brugt mere end 1 mia. dollar på at øge likviditeten i to af bankens "primære" pengemarkedsfonde efter kraftig kapitaludstrømning. Det er den andet store bank, der bruger de nye Fed-foranstaltninger til at afværge en likviditetskrise i sine fonde. (GOLDMAN SACHS SPENDS 1 BLN. DOLLAR TO SHORE UP TWO MONEY MARKET FUNDS)

BANKER FORHANDLER MED FED OM YDERLIGERE SKRIDT TIL AT ØGE UDLÅN

Amerikanske banker søger forsikring fra Federal Reserve om, at de ikke vil blive straffet, hvis de midlertidigt overtræder likviditetsregler på grund af nødlån til kunder, der er ramt af coronaviruskrisen. (BANKS IN TALKS WITH FED ON FURTHER STEPS TO BOOST LENDING)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

OCCIDENTAL TÆT PÅ FORLIG MED CARL ICAHN

Occidental Petroleum nærmer sig en våbenhvile med aktivistinvestor Carl Icahn, der vil afslutte en af det seneste års højest profilerede virksomhedsbelejringer og give plads til Carl Icahn i olieproducentens bestyrelse. (OCCIDENTAL NEARS SETTLEMENT WITH CARL ICAHN)

WEWORKS BESTYRELSE FORBEREDER SIG PÅ MAGTKAMP EFTER AT SOFTBANK HAR FÅET KOLDE FØDDER

Nogle af kontordelingsselskabet Weworks direktører er klar til en hård intern magtkamp for at imødegå det japanske konglomerat Softbanks forsøg på at trække sig fra en del af den japanske redningspakke. (WEWORK'S BOARD PREPARES FOR A FIGHT AS SOFTBANK GETS COLD FEET)

MARRIOTT OG ANDRE HOTELKÆDER SENDER TUSINDER PÅ ORLOV OG REDUCERER PERSONALE

Verdens største hotelkæde, Marriott, og et voksende antal andre hotelkæder sender titusinder af medarbejdere på orlov eller reducerer personalet i et forsøg på at styre deres virksomheder gennem coronaviruspandemien. (MARRIOTT, HOTEL OWNERS FURLOUGH THOUSANDS OF WORKERS, CUT STAFF)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

FORBUD MOD REGNSKABSRAPPORTERING FRA VIRKSOMHEDER UDLØSER FRYGT FOR LUKNING AF AKTIEMARKED

Britiske børsnoterede virksomheder har fået forbud mod at offentliggøre årsresultater i minimum to uger af London Citys Financial Conduct Authority (FCA) for at tackle det kaos, der er forårsaget af coronavirus. Det skaber frygt for, at aktiemarkedet lukkes ned. (COMPANY REPORTING BAN TRIGGERS FEARS OF STOCK MARKET CLOSURE)

THE DAILY TELEGRAPH (TELEGRAPH.CO.UK)

BT ER KLAR TIL AT DELE DATA DER SPORER KUNDERNES BEVÆGELSER

Direktøren for British Telecom siger, at virksomheden er klar til at bruge sin teknologi til at hjælpe med at spore og styre virusudbruddet. (BT READY TO SHARE DATA THAT TRACKS PEOPLE'S MOVEMENT)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

LUFTFARTSINDUSTRIEN ADVARER REGERINGEN OM AT TIDEN ER VED AT LØBE UD

Flyselskaber og lufthavne advarer, at tiden løber ud for regeringen for at vedtage de lovede foranstaltninger til at hjælpe luftfartsindustrien. Easyjet og Ryanair stopper al flyvning mandag, mens mindre end 5 pct. af det normale passagerantal forventes i de store lufthavne. (TIME IS RUNNING OUT: AIRLINE INDUSTRY WARNS GOVERNMENT)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

EMIRATES INDSTILLER PASSAGERFLY

Luftfartsselskabet Emirates flyver normalt til 145 destinationer over hele verden. Fra onsdag flyver selskabet kun med fragtfly. Koncernen prøver at komme igennem krisen uden afskedigelser. EMIRATES STELLT PASSAGIERFLÜGE VORERST EIN)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

JAPAN OVERVEJER 30.000 MIA. YEN STIMULUS TIL AT BEKÆMPE CORONAVIRUSUDBRUD

Den japanske regering overvejer en økonomisk nødpakke på mere end 30.000 mia. yen (270 mia. dollars) for at dæmpe virkningen af coronavirusudbruddet. (JAPAN CONSIDERS 30.000 MIA. YEN STIMULUS TO FIGHT CORONAVIRUS OUTBREAK)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder