Internationale avisuddrag med Netflix, Snap og Expedia
FINANCIAL TIMES (FT.COM)
AMERIKANSK OLIEPRIS TAGER NYT DYK EFTER ØGET URO I MARKEDET
Prisen på amerikansk råolie til levering i juni næsten halveredes tirsdag, og den internationale benchmark Brent faldt til under 20 dollar per tønde for første gang i 18 år, da det voldsomme pres på de globale oliemarkeder forsatte. (US OIL PRICE TAKES NEW DIVE AS MARKET TURMOIL WIDENS)
NETFLIX FIK NÆSTEN 16 MIO. NYE ABONNENTER - DET DOBBELTE AF MÅLSÆTNINGEN
Netflix fik mere end dobbelt så mange abonnenter, som selskabet havde forventet, i de første tre måneder af året. Det er det seneste i rækken af store teknologiselskaber, der står som de største vindere af nedluknings-økonomien. (NETFLIX ADDS ALMOST 16M SUBSCRIBERS -- DOUBLE ITS TARGET)
COKES SALGSVOLUMEN FALDT 25 PCT. GRUNDET LUKKEDE BARER OG STADIONER
Coca-Colas salgsvolumen faldt med 25 pct. i indeværende måned, hvilket viser, hvordan nedlukning af coronavirus påvirker selv de virksomheder, der længe blev betragtet som mindre sårbare. (COKE SALES VOLUMES DOWN 25% AS BARS AND STADIUMS CLOSE)
WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)
SNAP INDTÆGTER STIGER DA BRUGERE HOLDER SIG HJEMME
Snaps resultat steg i første kvartal, hvilket er en overraskelse, da mange analytikere havde anslået et brat fald i digitale annoncer. Selskabet er det første til at indikere effekten af coronavirus-krisen. (SNAP REVENUE SOARS WITH USERS STUCK AT HOME)
CHIPOTLES ONLINEBESTILLINGER STEG MEN OMKOSTNINGER RAMMER OVERSKUDDET
Chipotle Mexican Grill fik større nedgang i salget i sammenlignelige restauranter end forventet i første kvartal trods af en stigning i online-ordrer. Det illustrerer udfordringen for restauranter, der ønsker at nå ud til kunderne under coronavirus-pandemien. (CHIPOTLE'S ONLINE ORDERS SURGE, BUT COSTS HIT PROFIT)
EXPEDIA NÆRMER SIG AFTALE OM SALG AF EJERANDEL TIL SILVER LAKE OG APOLLO
Expedia-gruppen er i fremskredne forhandlinger om at sælge en ejerandel til private equity-fondene Silver Lake og Apollo Global Management, efter at de omfattende corona-rejseforbud har lagt online-bookingvirksomhedens forretning ned. (EXPEDIA NEARS DEAL TO SELL STAKE TO SILVER LAKE AND APOLLO)
THE TIMES (THETIMES.CO.UK)
TIDLIGERE STORMAGASIN-TOPCHEFER FÅR GYLDNE HÅNDTRYK PÅ 1 MIO. PUND MENS FORRETNINGERNES PERSONALE SENDES PÅ ORLOV
De tidligere chefer for stormagasinerne John Lewis og Waitrose får bonusbetaling på næsten 1 mio. pund hver, selv om detailgruppen advarer om flere butikslukninger og hjemsendelse af 14.000 ansatte. (PAULA NICKOLDS AND ROB COLLINS GET 1 MIO. POUND PAYOFFS WHILE JOHN LEWIS AND WAITROSE STAFF ARE FURLOUGHED)
THE DAILY TELEGRAPH (TELEGRAPH.CO.UK)
PUBBER OG RESTAURANTER FRYGTER 'BLODBAD' DA DE IKKE KAN BETALE HUSLEJE GRUNDET NEDLUKNING
Restaurantbranchen står over for et "blodbad" uden mere støtte fra skatteyderne, når deres næste husleje forfalder. De store kæder opfordrede til en pause for huslejebetaling på ni måneder. (PUBS AND RESTAURANTS FEAR 'BLOODBATH' AS LOCKDOWN MEANS THEY CANNOT PAY RENT)
THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)
FYSISK DISTANCEKRAV AFSLUTTER ÆRA MED BILLIGE FLYREJSER
Luftfartsindustrien advarer om, at dagene med billige flyrejser vil være forbi, hvis luftfartsselskaberne bliver tvunget til at opfylde fysiske distancekrav på fly på grund af Covid-19-pandemien. (PHYSICAL DISTANCING WILL END ERA OF CHEAP AIR TRAVEL, INDUSTRY WARNS)
FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)
SARTORIUS ER ÅBEN FOR OPKØB
Der produceres næppe en vaccine uden Sartorius-produkter. Men det er ikke den eneste grund til, at topchefen for Göttingen-virksomheden ser muligheder i coronakrisen. (SARTORIUS ZEIGT SICH OFFEN FÜR ZUKÄUFE)
THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)
UBER EATS SER 20 PCT. KONTRAKTSTIGNING I JAPAN
Uber Eats fødevarelevering havde en stigning på 20 pct. i antallet af restaurantkontrakter i Japan i marts, efter at regeringen opfordrede befolkningen til at blive hjemme for at imødegå spredningen af coronavirus. (UBER EATS SEES 20 PCT. CONTRACT JUMP IN JAPAN AS EATERIES LOSE GUESTS)
/ritzau/FINANS
Tags: Newspaper - Internat❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›