Internationale avisuddrag med Saudi Aramco, Under Armour og Just Eat
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)
SAUDI ARAMCO LANCERER LÆNGE VENTET BØRSNOTERING
Saudi Aramco lancerede søndag det længe ventede børsprospekt og satte gang i kronprins Mohammed bin Salmans ambitiøse plan om at gennemgå og modernisere kongedømmets olieafhængig økonomi. (SAUDI ARAMCO LAUNCHES LONG-AWAITED IPO)
JPMORGAN HÆLDER 130 MIA. DOLLAR I OVERSKYDENDE KONTANTER I OBLIGATIONER I STØRRE STRATEGISKIFTE
JPMorgan Chase har skubbet mere end 130 mia. dollar overskydende likviditet over i langfristede obligationer og reduceret mængden af udlån, hvilket markerer et markant skifte i, hvordan USA's største bank styrer den enorme balance. (JPMORGAN POURS 130 BLN. DOLLARS OF EXCESS CASH INTO BONDS IN MAJOR SHIFT)
CHINA LIFE PENSION VED AT VÆRE BLANDT AF VERDENS STØRSTE FONDE
China Life Pension har fordoblet sine aktiver under forvaltning i de sidste 12 måneder til mere end 1000 mia. yuan og ventes at blande sig i toppen af verdens største pensionskasser inden for de næste to år. (CHINA LIFE PENSION ON TRACK TO JOIN RANKS OF WORLD'S LARGEST FUNDS)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
UNDER ARMOUR REGNSKAB KULEGRAVES AF MYNDIGHEDER
Den amerikanske myndigheder undersøger Under Armours regnskabspraksis, med blandt andet mistanke om, at sportstøjsfirmaets har manipuleret med salget fra et kvartal til et andet for at få regnskabet til at se bedre ud. (UNDER ARMOUR IS SUBJECT OF FEDERAL ACCOUNTING PROBES)
FLYSELSKABER PLANLÆGGER AT VISE AT 737 MAX ER SIKKERT FØR FLYET IGEN KOMMER I LUFTEN
Flyselskaber planlægger at gennemføre egne demonstrationsflyvninger med højtstående chefer i flyselskaberne om bord for at forstærke meldingen om, at Boeing 737 MAX er sikker. (BEFORE 737 MAX RETURNS TO SERVICE, AIRLINES PLAN TO SHOW IT IS SAFE)
MCDONALD'S FYRER TOPCHEF EFTER FORHOLD TIL MEDARBEJDER
McDonald's har fyret administrerende direktør Steve Easterbrook på grund af hans forhold til en medarbejder. Det er den seneste udfordring for virksomheden, der kæmper for at holde trit med de ændringer, der sker i hele fødevareindustrien. (MCDONALD'S FIRES CEO OVER RELATIONSHIP WITH EMPLOYEE)
THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)
LUFTFARTSMYNDIGHEDER UDVIDER KONTROL TIL ANDRE BOEING FLYTYPER
En omfattende analyse af Boeing 737 Max har givet anledning til undersøgelser af Boeing 737 Next Generation (NG), da flyene deler mange systemer, og NG er en af de mest populære kommercielle mellemdistancefly i drift med mere end 7000 bygget siden introduktionen for 22 år siden. (AIR SAFETY WATCHDOGS EXTEND CHECKS TO OTHER BOEING JETS)
THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)
JUST EAT ADVARER OM 7 MIO. PUND SKATTESMÆLD
Just Eat har advaret om, at en skat på digitale tjenester vil koste selskabet 7 mio. pund om året og smække døren i for Storbritanniens voksende tech-industri. (JUST EAT WARNS OF £7M TAX BLOW AS BIDDING WAR SIMMERS)
THE GUARDIAN (WWW.THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)
KINESISKE STÅLKÆMPE FØRENDE KANDIDAT TIL OPKØB AF BRITISH STEEL
Den kinesiske industrigigant Jingye står som den førende kandidat til at købe British Steel, der kollapsede i maj. Ifølge kilder er Jingye "yderst interesseret" i at afgive et bud, efter at seniorchefer inklusive bestyrelsesformand, Li Ganpo, sidste uge tog til det nordlige England for at møde parlamentsmedlemmer, fagforeninger og salgsrådgivere. (CHINESE GIANT JINGYE IS LEADING CONTENDER FOR BRITISH STEEL BUYOUT)
SOUTH CHINA MORNING POST (WWW.SCMP.COM)
BEIJING UDVIDER STAR BOARD-REFORMER TIL DET BREDERE MARKED
Beijing vil udvide de store reformer fra den ny Nasdaq-tech-børs, Star Board, til de øvrige vigtigste børser, og dermed fjerne restriktioner på førstedagshandel med nye aktier, give aktierne mulighed for større daglige udsving og fremskynde børsnoteringsprocessen for nye virksomheder. (BEIJING TO EXTEND STAR BOARD REFORMS TO BROADER MARKET)
/ritzau/FINANS
Tags: Newspaper - Internat❯