Internationale avisuddrag med virus, rentedrop og faldende markeder

Udgivet den 16-03-2020  |  kl. 06:32  |  

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

FED SÆNKER DE AMERIKANSKE RENTER TIL NUL SOM DEL AF OMFANGSRIGT KRISETILTAG

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er klar til at bruge "alle værktøjer" for at afværge økonomisk nedtur forårsaget af coronavirus-pandemien. Banken har sænket renten til nul og er gået sammen med andre centralbanker i et forsøg på at forhindre en alvorlig økonomisk nedtur. (FED CUTS US INTEREST RATES TO ZERO AS PART OF SWEEPING CRISIS MEASURES)

BERLIN VIL STOPPE AMERIKANSK SHANGHAIING AF TYSK CORONAVIRUS-VACCINESELSKAB

Tyske myndigheder forsøger at stoppe et tysk firma, der prøver at udvikle en vaccine mod coronavirus, fra at flytte forskningen til USA. Det skyldes frygt for at Washington vil tage monopol på et gennembrud i kampen mod sygdommen. (BERLIN ACTS TO STOP US POACHING GERMAN CORONAVIRUS VACCINE COMPANY)

GLOBAL RECESSION ALLEREDE HER IFØLGE TOPØKONOMER

Den globale økonomi er allerede i recession og lider af en "ond cocktail" af coronavirusset og de dramatiske tiltag for at begrænse spredningen. (GLOBAL RECESSION ALREADY HERE, SAY TOP ECONOMISTS)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

SILICON VALLEY ØGER FORSØG PÅ AT TACKLE VIRUS

USA's tech-giganter er gået sammen med Det Hvide Hus og oprettet en taskforce til bekæmpelse af det nye coronavirus. (SILICON VALLEY RAMPS UP EFFORTS TO TACKLE VIRUS)

CORONAVIRUSUDBRUD TVINGER ABERCROMBIE, NIKE OG ANDRE TIL AT LUKKE BUTIKKER

De amerikanske kæder Abercrombie Fitch, Urban Outfitters og Nike lukker hundredevis af butikker over hele landet, mens supermarkeder og andre fødevare- og apotekerkæder har lovet at forblive åbne. (CORONAVIRUS PROMPTS ABERCROMBIE, NIKE, OTHERS TO CLOSE SHOPS)

UGEN GIK FRA SKIDT TIL ENDNU VÆRRE FOR FLYSELSKABER

Flyselskaber over hele kloden kæmper nu for at overleve, da de konfronteres med en række begrænsninger for flyrejser på grund af coronavirus. (FOR AIRLINES, A WEEK THAT WENT FROM BAD TO WORSE)

THE NEW YORK TIMES (NYT.COM)

USTABILE MARKEDER EFTER FED-SIGNALER OM AKUT BEHOV MOD ØKONOMISK TRUSSEL

Federal Reserve sænker renten til næsten nul og siger, at banken vil købe enorme mængder af stats- og realkreditpapirer i et forsøg på at stoppe den amerikanske økonomis nedtur. (MARKETS UNSTEADY AS FED SIGNALS URGENCY OF ECONOMIC THREAT)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

SAUDI ARAMCO REDUCERER OMKOSTNINGER MENS OLIEPRISKRIGEN FORTSÆTTER

Saudi-Arabiens statslige oliegigant har reduceret omkostningerne med 10 mia. dollar efter at have iværksat priskrigen mod Rusland. Droppet i investeringerne kommer, efter at lavere oliepriser har reduceret indtægterne. (SAUDI ARAMCO CUTS SPENDING AS OIL PRICE WAR RAGES ON)

THE DAILY TELEGRAPH (TELEGRAPH.CO.UK)

REGERINGER OG CENTRALBANKER TVUNGET TIL AT HJÆLPE CORONAVIRUSRAMTE VIRKSOMHEDER

Den hurtige nedlukning af store dele af den globale økonomi har udløst en bøn til politikere om hjælp til virksomheder, der er i fare for sammenbrud, og forhindre tab af millioner af jobs. (GOVERNMENTS AND CENTRAL BANKS FORCED TO HELP STRUGGLING COMPANIES STRUCK BY CORONAVIRUS FALLOUT)

THE GUARDIAN (THEGUARDIAN.COM/INTERNATIONAL)

LGIM LANCERER SIN FØRSTE FOSSILFRI PENSIONSFOND EFTER PRES

Storbritanniens største fondsforvalter, Legal & General Investment Management (LGIM), har bøjet sig for kundepres og lancerer sin første fossilfri etiske pensionskasse senere på året. (LGIM TO LAUNCH ITS FIRST FOSSIL FUEL-FREE PENSION FUND AFTER PRESSURE)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

TRUMP SAMLER IND TIL KAMPEN OM VACCINEPRODUCENTER

USA's præsident vil have en corona-vaccine eksklusivt for USA så hurtigt som muligt. Hans bejlen efter Tübingen-selskabet Curevac møder modstand fra de store investorer. (TRUMP KASSIERT KORB IM KAMPF UM IMPFSTOFFHERSTELLER)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

BANK OF JAPAN FREMRYKKER PENGEPOLITISK MØDE EFTER FEDS RENTENEDSÆTTELSE

Bank of Japan vil holde et ekstraordinært pengepolitisk møde mandag eftermiddag efter den amerikanske rentenedsættelse. (BANK OF JAPAN MOVES FORWARD POLICY MEETING AFTER FED'S RATE CUT)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

HONGKONG SÆNKER RENTEN EFTER AMERIKANSK RENTENEDSÆTTELSE GRUNDET NØDSITUATION

Hongkong sænker basisrenten som opfølgning på den amerikanske centralbanks rentereduktion for at beskytte økonomien mod viruspandemien. (HONG KONG SLASHES INTEREST RATE AFTER US FED'S SECOND EMERGENCY CUT)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal