INTERVIEW - DDB: Forbrugsfesten er stoppet med et brag

Udgivet den 30-09-1999  |  kl. 10:52  |  

København--30. september--NetPosten--Forbrugsfesten i Danmark er stoppet med et brag, men tømmermændene ser ud til at blive små eller helt udeblive, da vækst i udlandet vil gavne den danske eksport, og dermed trække den danske vækst op.

Det var vurderingen fra Den Danske Banks cheføkonom Jørgen Birger Christensen, efter at Danmarks Statistik torsdag havde offentliggjort de danske nationalregnskabstal for 2. kvartal. Den danske vækst fra 1. til 2. kvartal var således på beskedne 0,2 pct., og her var en direkte negativ påvirkning fra den indenlandske efterspørgsel.

Væksten på 1,5 pct. på årsbasis i 2. kvartal var hele 2,0 pct.point lavere, end Den Danske Bank havde skønnet, men den markante afvigelse skyldes, at lagerkorrektionen fortsatte i 2. kvartal. Virksomhederne fortsatte således første kvartals trend til nedbringelse af lagerbeholdningen, og det forklarer for en stor dels vedkommende, at væksten kun blev på 1,5 pct. på årsbasis.

- Men det hænger godt sammen med den gunstige udvikling på betalingsbalancen. Der er dog ingen tvivl om, at virksomhederne ikke kan blive ved med at nedbringe lagrene, og derfor vil udviklingen vende. Det vil i 2. halvår betyde højere væksten, men en ugunstig vending i betalingsbalancen, sagde Jørgen Birger Christensen til NetPosten.

Tallene viste også, at privatforbruget var faldet mere end ventet, hvilket især kom til syne på grund af revisioner tilbage i tiden.

- Chokket fra den finansielle krise i efteråret 1998 har tilsyneladende ramt økonomien hårdere end ventet, og forbrugsfesten er i hvert fald sat i stå, sagde cheføkonomen.

Han pegede samtidig på, at erhvervslivet fortsat ser optimistisk på fremtiden, hvilket ses af et meget højt investeringsniveau, og det lover godt for den fremtidige danske vækst.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:36 Unibrew får trimmet kursmålet men fastholdt købsanbefalingen hos Nordea
10:44 Britiske byggefirmaer stiger efter positive meldinger fra en af de store aktører
10:02 Morgan Stanley ser kortsigtet usikkerhed for Novo-aktien
09:38 Storebrand leverer vækst - men skuffer analytikerne på flere parametre
09:22 Råvarer: Oliepriserne udbygger fald efter meldinger om lagerophobning i USA
09:18 Aktier/åbning: Carlsberg og Unibrew til tops efter stærke meldinger fra Heineken
09:14 Lundbeck får tildelt hastebehandling af middel mod MSA i USA
09:10 Heineken sælger flere øl og tror på mere vækst - aktien flyver op med 13 pct.
09:09 Zealand Pharma får genoptaget dækning af Morgan Stanley med anbefalingen "ligevægt"
09:04 NNIT-aktie brager ned efter ændrede forventninger og salgsanbefaling
08:54 Ørsted får sænket anbefalingen af Bank of America: Ser omkostninger ved ny plan
08:49 Obligationer/åbning: Rolig åbning før inflation og Powell tager fokus
08:20 Ørsted/BofA: Sænker anbefaling til "neutral" fra "køb"
08:00 Aktier/tendens: Grøn åbning i vente men skuffende prognose kan ramme NNIT
07:55 Prisen på aluminium dykker for anden dag i streg efter Trumps toldplaner
07:29 Heineken sælger flere øl og tror på mere vækst
07:26 Siemens Energy slog forventningerne i første kvartal - Gamesa fortsat tabsgivende
07:08 NNIT får salgsanbefaling og markant lavere kursmål efter nye forventninger
06:57 Obligationer/tendens: Inflation og Powell kommer i fokus
06:39 Asien: Investorerne afventer amerikansk inflationsrapport