INTERVIEW - Dresdner Bank: Fald på aktiemarkederne årsag til nedgang i Ifo-indeks

Udgivet den 21-10-1998  |  kl. 13:51  |  

København--21. oktober--NetPosten--Det tyske Ifo-konjunkturindeks for september faldt til 94,0 fra et revideret indeks på 97,1 i august, og hovedårsagen til denne dramatiske nedgang skal findes på de finansielle markeder, hvor de tyske aktier er faldet meget, siger dr. Jörg, topøkonom i Dresdner Bank, til NetPosten.

Faldet, der var meget større end ventet, skyldes ifølge økonomen også en sidelæns udvikling i den tyske økonomi hvor det går halvskidt med eksporten, om end de indenlandske ordrer stadig udviser stor vækst.

Markedet havde i gennemsnit forventet et marginalt fald til 97,0 i september, men ifølge dr. Jörg havde Dresdner Bank regnet med faldet til 94. I september 1997 lå indekset på 100,4.

Ifo-indekset for det nuværende erhvervsklima maler således et lidt mere pessimistisk billede end det, der er skitseret i de seneste økonomiske rapporter fra Bundesbank og det tyske økonomiministerium.

Og det ser ikke bedre ud for den kommende måned. Også i oktober ventes Ifo-indekset at vise en faldende trend. Dresdner Bank forudser, at det vil falde med 2 points til 92 på baggrund af dollarens svækkelse over for D-marken gennem måneden.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:38 USA/tendens: Nike har udsigt til tæv i afventende marked
14:22 Baltic Dry-indekset falder for tredje dag i træk
14:18 USA: ADP-rapport viser større vækst i beskæftigelsen end ventet i september
14:00 DSV's opkøb af Schenker er angiveligt godkendt af Deutsche Bahns bestyrelse
13:48 DSV springer op i dagens højeste niveau: Endnu ingen officiel melding fra Deutsche Bahn
13:39 Europa/aktier: Lille fald i kulisse af Mellemøst-uro og kinesisk stimulans
13:12 Carlsberg løftes i ellers negativt marked: Citi ser kinesiske stimuli fjerne risiko
12:42 Pandora får marketingdirektør fra LVMH
12:28 Britisk sportskæde slår forventninger men falder efter skuffende meldinger fra Nike
12:15 Olieaktier til vejrs efter nye prisstigninger - iransk missilangreb øger spændingerne
11:49 Obligationer/middag: Mindre behov for sikker havn sender renten i vejret
11:36 Aktier/middag: Mærsk fortsat i modvind i nervøst aktiemarked
11:21 Torms storaktionær sætter stor aktiepost til salg
11:00 Eurozonen: Arbejdsløsheden stod som ventet stille i august
10:40 ECB-rådsmedlem hælder til rentenedsættelse i oktober
09:29 Biden og Trump langer ud efter containerrederier efter strejke
09:22 Vestas får snittet kursmålet hos Danske Bank: Skuffende ordreindgang rammer indtjeningen i 2025 og 2026
09:07 Aktier/åbning: DSV får hovedrolle på skæbnedag i lysegrøn start
08:51 Zealand Pharma får dugfrisk hold-anbefaling af Deutsche Bank
08:45 Obligationer/åbning: Renterne kravler forsigtigt op fra start