INTERVIEW - Nordea: Udsalg i vind-aktier skyldes flugt fra vækstaktier
Midt i den store vindmøllekonference, der startede i Husum, Schleswig, den 18. september, er der kursmæssigt en hel eftårsstorm i gang på de danske vindmølleaktier NEG Micon og Vestas.
Der er ikke tale om sektorspecifikke salg, men snarere en flugt fra vækstaktier, der på kort sigt har skuffet, specielt inden for IT-branchen, vurderer Nordea Securities.
- Investorernes fokus er mere på risikomomentet frem for mulighederne i vækstområdet for vindenergi, siger Henrik Breum, aktieanalytiker hos Nordea Securities, til NetPosten.
Analytikeren forventer ingen umiddelbar nedjustering fra de to vindmølleselskaber.
Vestas har en meget stor andel af udenlandske aktionærer. Af seneste regnskab fremgår det, at 37 pct. af de navnenoterede aktier er på udenlandske hænder, 33 pct. på danske hænder, mens 30 pct. er ihændehaveraktier.
- Der er en vis tendens til, at udlandet justerer deres beholdninger på grund af usikkerhed omkring den økonomiske udvikling og på grund af terrorhandlingerne i USA, og det betyder, at de for øjeblikket sælger randområderne fra, både sektormæssigt og geografisk, siger Henrik Breum.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›