Intrum Justitia overtager Difko Inkasso

Udgivet den 30-09-2011  |  kl. 15:50  |  

Difko A/S afhænder Difko Inkasso A/S til Intrum Justitia. Med virkning fra 1. oktober 2011 overtager Intrum Justitia inkassovirksomheden Difko Inkasso. Købsprisen er fastsat til en net-debt-free pris på 45,5 mio. kr.

Om baggrunden for salget udtaler adm. direktør Stig Holst Hartwig, Difko A/S: "Som et naturligt led i Difko-koncernens målsætning om at slanke balancen og nedbringe gælden samtidig med, at vi får en mere fokuseret forretning, har vi valgt at afhænde Difko Inkasso A/S. Med frasalget styrkes vores kapitalberedskab og vi giver os selv en "styrket" profil med endnu bedre muligheder for at øge fokus på udbud og administration af investeringsløsninger. Og uanset branchens aktuelle udfordringer betvivler vi ikke, at det er her, at Difkos langsigtede vækst skal realiseres".

Udgivet af: lp@netposten.dk