Investeringsforeningen Multi Manager Invest - indkaldelse til ordinær generalforsamling

Udgivet den 27-03-2020  |  kl. 09:52  |  

Generalforsamling i
Investeringsforeningen Multi Manager Invest

Investeringsforeningen Multi Manager Invest afholder ordinær generalforsamling onsdag den 22. april 2020 kl. 17.00 hos Nykredit, Kalvebod Brygge 1 - 3, 1780 København V.

Dagsorden

1.         Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse, herunder ledelsesberetning for det forløbne regnskabsår og eventuelt forslag til anvendelse af provenu ved formuerealisationer, samt godkendelse af bestyrelsesmedlemmernes honorar
2.         Forslag fremsat af bestyrelsen - ingen forslag
3.         Valg af medlemmer til bestyrelsen
4.         Valg af revision
5.         Eventuelt

Ad 3.    Samtlige bestyrelsesmedlemmer Tine Roed, Kim Høibye, Mads Jensen samt Erik Højberg Nielsen er på valg. Alle har erklæret sig villige til at modtage genvalg.

Ad 4.    Bestyrelsen foreslår genvalg af Ernst & Young P/S, Dirch Passers Allé 36, 2000 Frederiksberg som revisor.

Henset til det udstedte forsamlingsforbud og øvrige anbefalinger fra sundhedsmyndigheder for at hindre smittespredning i forbindelse med COVID-19, henstiller Multi Manager Invest til sine investorer at udøve deres investorrettigheder uden at møde fysisk op til generalforsamlingen, men i stedet afgive deres stemme via fuldmagt til bestyrelsen eller ved instruktions-fuldmagt. Investorer, der ønsker at fremføre mundtlige indlæg på generalforsamlingen, har mulighed for at anmode foreningen om at offentliggøre sådanne indlæg på hjemmesiden i det omfang det vurderes praktisk muligt og hensigtsmæssigt.

Multi Manager Invest er nødsaget til at afstå fra al servering i år på grund af den helt exceptionelle situation og regeringens påbud. Det vil således udelukkende være den formelle del af generalforsamlingen, der gennemføres.

Det er i Multi Manager Invests bedste interesse at gennemføre generalforsamlingens formelle del på en forsvarlig måde, hvorfor foreningen løbende vil følge myndighedernes anvisninger.

Revideret årsrapport med tilhørende revisionspåtegning er tilgængelige på foreningens hjemmeside eller ved telefonisk henvendelse til foreningens kontor, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V, tlf. 44 55 91 10 Den reviderede årsrapport med tilhørende revisionspåtegninger fremsendes til alle navnenoterede investorer, der fremsætter begæring herom.
                  
Tilmelding til generalforsamlingen kan ske senest den 15. april 2020 via investorportalen på nykreditinvest.dk eller ved henvendelse til Nykredit Portefølje Administration, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V, tlf. 44 55 91 10.

Stemmeret på generalforsamlingen kan alene udøves for de andele, som en uge forud for generalforsamlingen er noteret på navn i foreningens register over investorer.

København, den 27. marts 2020

Bestyrelsen for

Investeringsforeningen
Multi Manager Invest

Vedhæftet fil

Dagsorden_Multi_GF_INDK_22_04_2020

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 Valuta: Amerikansk arbejdsmarkedsrapport i centrum på japansk helligdag
06:32 USA/T-bond: Nyt rentefald efter Powells udelukkelse af renteløft
06:32 USA/lukning: Solid fremgang trukket af Apple og Nvidia
06:30 Kalender med link - fredag den 3. maj
06:05 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
18:00 Svitzer/Citi: Indleder dækning med "køb"
17:54 Europa/lukning: Kundeservicekoncern toppede i misfornøjet marked
17:35 STG's forventning om vækstopsving i andet kvartal giver fastholdt prognose
17:27 Genmabs bundlinjen bugner efter store finansindtægter - Darzalex sender toplinjen frem
17:04 Torsdagens aktier: Nedtur til Novo og Mærsk på hæsblæsende regnskabsdag med GN i front
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker