Investeringsforeninger gav små afkast i 2. kvartal

Udgivet den 13-07-1998  |  kl. 11:54  |  

København--13. juli--NetPosten--Medlemmerne i de danske investeringsforeninger fik blandede afkast i andet kvartal, fremgik det mandag af en pressemeddelelse fra InvesteringsForeningsRådet.

- Afkastene er under et tilfredsstillende i forhold til de markedsvilkår, vi har arbejdet under. Men vi og medlemmerne havde naturligvis gerne været foruden kursfaldene i Fjernøsten, sagde formanden for InvesteringsForeningsRådet, direktør Peter Hemme fra Uni-invest.

Rentefaldet gav typisk afdelingerne med danske og udenlandske obligationer afkast på 2-3 pct., mens aktierne havde svært ved at holde dampen oppe. Et typisk investeringsbevis med aktier faldt et par pct.

For resten af 1998 forventes moderate afkast, hvor europæiske aktier ser mest interessante ud.

Udgivet af: NPinvestordk