IP-telefoni flopper i Danmark

Udgivet den 21-05-2007  |  kl. 13:08  |  

Kun omkring 250.000 danskere har skiftet den gamle fastnettelefon ud med en IP-telefon. Det skriver Politiken på baggrund af nye tal fra It- og Telestyrelsen.

Telestyrelens statistik omhandler alene ip-telefoni via en adapter, hvortil telefonen tilsluttes, og hvor der medfølger et abonnement hos en dansk udbyder.

It- og Telestyrelsen offentliggjorde ellers en undersøgelse tilbage i maj 2005, der viste at en hel million danskere ville bruge telefoni via internettet inden 2005 var slut, men sådan gik det altså ikke helt, konkluderer teleanalytiker John Strand fra Strand Consult.

- Folk er komplet ligeglade med, om deres telefon er en ip-telefon. Det, der tæller, er, om det er billigt. Og det er ip-telefoni ikke nødvendigvis. Besparelsen er så begrænset, at folk snarere vælger mobilen, siger John Strand til Urban.

Udgivet af: NPinvestordk