Iran testaffyrer missiler igen

Udgivet den 10-07-2008  |  kl. 10:54  |  

Det siges, at Iransk militær endnu engang har gennemført testaffyring af deres langtrækkende missiler i golfområdet, oplyser CNBC.

De første missiler blev ifølge flere kilder affyret i går onsdag og meget peger på, at missilaffyringerne sker som svar på Israels militære øvelser indenfor de seneste uger, hvor israelerne angiveligt trænede et evt. angreb på Irans atomare installationer.

Episoden har dog ikke haft synderlig effekt på olieprisen, som stiger 0,5 pct. til 137. I går steg olieprisen 1,6 pct. til 138,7 men faldt lidt tilbage hen over eftermiddagen.

/fps


Udgivet af: NPinvestordk