Islands regering gået i opløsning
Islands premiereminister Geir Haarde har i dag meddelt, at hans regering skal opløses, fordi samarbejdspartneren Socialdemokratiet har forladt regeringen.
Det skriver Bloomberg.
Geir Haarde forsøger nu at lave en samlingsregering med deltagelse af samtlige partier i Altinget.
Regeringen har været under hårdt pres fra befolkningen på grund af deres ansvar i den kæmpe finanskrise, der har ramt saga-øen.
I fredags meddelte Haarde, at der skulle være nyvalg den 9. maj, men det har ikke tilfredsstillet den ophidsede befolkning. Så meget tyder på, at der kommer valg tidligere.
/csh