ISS direktør fyret

Udgivet den 10-07-2007  |  kl. 07:57  |  

Servicegiganten ISS har fyret sin adm. direktør i Danmark Jesper Busk. I torsdags i sidste uge fik Jesper Busk at vide, at han ikke længere havde en fremtid i rengøringskoncernen. Dermed fik den kun 39-årige direktør knap halvandet år i stolen. Det skriver dagbladet Børsen.

- Jeg kan bekræfte, at jeg efter gensidig overenskomst er stoppet i ISS. Der er ingen dramatik i det overhovedet, men vi blev enige om, at vores veje skulle skilles, siger Jesper Busk.

Nogenlunde samme svar lyder det fra bestyrelsesformand i ISS Facility Service A/S Jacob Götzsche.

- Vi er blevet enige om, at Jesper skulle stoppe. Vi havde nogle forskellige opfattelser af både det strategiske og operationelle. Det er helt udramatisk, og sådan nogle ting sker jo i erhvervslivet, siger Jacob Götzsche.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder