ISS klar med nye forventninger - venter negativ organisk vækst

Udgivet den 12-08-2020  |  kl. 08:25  |  

ISS er igen klar med forventninger til 2020. Det fremgår onsdag af regnskabet for første halvår af 2020.

ISS venter nu en organisk vækst på minus 2 til minus 10 pct., og en driftsmargin der er "marginalt bedre" end sidste år eksklusive omstrukturering- og engangsposter.

Servicekoncernen suspenderede 20. marts sine forventninger på grund af den uvished, som udbruddet af coronavirus har skabt.

Nu tør ISS godt opstille forventninger, der nu er lavere end dem, der blev givet, da regnskabsåret blev indledt.

Her spåede servicekoncernen en organisk vækst på over 4 pct. og en driftsmargin på over 4,5 pct.

/ritzau/FINANS

Christian Iversen Kielberg