ISS Q1: Ringere i toppen og bedre i bunden end ventet - NY
Facilitymanagement koncernen ISS kom stort set ud af selskabets første kvartal som børsnoteret som ventet af analytikerne for så vidt angår toppen og bunden i resultatopgørelsen.
Med baggrund i en omsætning, der faldt til 18251 mio. kr., kunne aktionærerne notere sig et underskud efter skat på 33 mio. kr.
Der var ventet en omsætning på 18.273 mio. kr. i kvartalet og et underskud til aktionærerne på 54 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans. Det tilsvarende tal for året før var 19.545 mio. kr. og et overskud på 71 mio. kr.
Koncernen leverede et justeret EBITDA på 861 mio. kr. mod ventet 994 mio. kr. I første kvartal 2013 var det tilsvarende overskud 1055 mio. kr.
Driftsoverskuddet før særlige poster landede på 785 mio. kr. mod en forventning om 799 mio. kr. og 855 mio. kr. sidste år. Driftmarginalen beregnet på den baggrund blev 4,3 pct. mod ventet 4,4 pct., som også var marginen sidste år.
ISS fastholder forventningerne og ser fortsat et fald i omsætningen på 4-5 pct. i år. og en drioftsmargin "større end 5,5 pct.", der var niveauet i 2013.
TABEL
ISS regnskab for første kvartal af 2014:
#
Mio. kr. Q1 2014 Q1 2014(e) Q1 2013 FY 2014(e) FY 2013
-----------------------------------------------------------------
Omsætning 18.251 18.273 19.545 74.733 78.459
Driftsresultat EBIT 681 641 798 3954 4215
Resultat efter skat -33 -54 70 1651 -399
-----------------------------------------------------------------
#
(e) = medianestimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans blandt ni analytikere. Af de otte analytikere, der har oplyst anbefaling, har seks en købsanbefaling på ISS-aktien, mens to anbefaler "neutral" eller "hold".
Regnskabet bliver offentliggjort af ISS onsdag den 14 maj om morgenen.
/ritzau/FINANS
Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk