Italienere skal udvikle flydende havvindprojekt i Saudi-Arabien

Udgivet den 17-07-2019  |  kl. 15:15  |  
Arkiv: Foto

Det italienske selskab Saipem, der udvikler diverse former for energiprojekter, har underskrevet en aftale vedrørende udviklingen af en flydende havvindmøllepark i Saudi-Arabien.

Vindmølleparken, som kommer til at få en kapacitet på 500 megawatt, er blevet bestilt af den Abu Dhabi-baserede virksomhed Plambeck Emirates, skriver nyhedsbureauet Bloomberg News.

Saipem er i forvejen kendt for at have arbejdet på Hywind Scotland-vindmølleparken, der er den første flydende havvindmøllepark i verden.

Ifølge Bloomberg News har Saipem ikke oplyst detaljer om tidsplanen for projektet i Saudi-Arabien samt de forventede omkostninger til det.

Saudi-Arabien har lovet at installere 7000 megawatt - eller 7 gigawatt - i vindkapacitet inden for fem år og øge det til 16 gigawatt i 2030.

For nylig fik den danske vindmølleproducent Vestas en ordre vedrørende levering af 99 møller med en samlet kapacitet på 415 megawatt til et landvindprojekt i Saudi-Arabien.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder