Jelved: Økonomiske rammer bliver overholdt

Udgivet den 25-06-2001  |  kl. 11:04  |  

Økonomiminister Marianne Jelved (R) mener, at hvis Danmark samlet set skal fortsætte med at have en stabil udvikling, så skal kommunernes, amternes og statens forbrug styres. De økonomiske rammer vil blive overholdt. Det siger hun i en kommentar til de netop afsluttede amts- og kommuneaftaler.

- Siden 1993-94 har vi haft en stabil fremgang, som også er holdbar. Det er lykkedes gennem reformer og en såkaldt stram økonomisk politik. Det er den sammenhæng, vi skal holde fast i, og det gør vi ved, at kommuneaftalerne og finansloven ses i sammenhæng. Derfor gør regeringen forslag til finanslov færdigt efter kommuneforhandlingernes afslutning, siger Marianne Jelved.

- Der har været stor interesse for, om de økonomiske rammer kan holdes, som det er beskrevet i "Danmark 2010". Det kan de på fornuftig vis, og så kan vi alle holde sommerferie, slutter Jelved.

Udgivet af: NPinvestordk