Jelved: Ligevægt på de offentlige budgetter i 1997 uvist
I forbindelse med regeringens økonomiske august-oversigt udtaler Økonomiminister Marianne Jelved (R), at regeringen fortsat tilstræber balance på de offentlige budgetter i 1997.
- Som billedet tegner nu, når prognosen ikke helt ligevægt på den offentlige saldo i 1997, men billedet kan imidlertid ændre sig i lyset af det fornyede opsving. Regeringen vil dog arbejde på at opnå balance, da det er forudsætningen for, at Danmark kan begynde at afdrage på den store offentlige gæld. Men en sådan balance er er meget følsom over for den økonomiske udvikling i udlandet, siger Marianne Jelved.
Ministeren glæder sig over, at at der på det seneste er fremkommet en række positive tal, som har givet grundlag for, at mindske skønnet over ledigheden og opjustere skønnet for overskuddet på betalingsbalancen.
- Der er dermed et godt grundlag for at fortsætte de senere års positive udvikling i dansk økonomi, når vi samtidig holder fast i den stabilitetsorienterede strategi, som har givet gode resultater.
Minsteren har tiltro til, at den forventede vækst ikke som i 1980'erne bliver bremset af flaskehalse på arbejdsmarkedet, da de gennemførte arbejdsmarkedsreformer skal hindre dette.