Jyske Bank annoncerer nyt aktietilbagekøbsprogram

Udgivet den 07-05-2024  |  kl. 06:21  |  

Bestyrelsen i Jyske Bank A/S (Jyske Bank) har besluttet at udnytte bemyndigelsen til at erhverve egne aktier givet på generalforsamlingen den 21. marts 2024. Aktietilbagekøbsprogrammet omfatter aktier for en maksimal værdi af 1,5 mia. kr.

Programmet løber i perioden fra og med den 3. juni 2024 til senest den 31. januar 2025 efter bestemmelserne i EU's markedsmisbrugsforordning, EU forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014.

Betingelser for aktietilbagekøbsprogrammet

Formålet med programmet er en nedsættelse af aktiekapitalen i Jyske Bank.Jyske Bank skal antage en finansiel rådgiver, som uafhængigt af og uden indflydelse fra Jyske Bank træffer sine handelsbeslutninger og eksekverer købene inden for de offentliggjorte rammer. Jyske Bank har udpeget Bank of America som finansiel rådgiver og lead manager for programmet. Købene må ikke ske til en aktiekurs, der overstiger den højeste af (i) aktiekursen på den senest uafhængige handel og (ii) den højeste foreliggende uafhængige tilbudskurs på Nasdaq Copenhagen på handelstidspunktet. Det maksimale antal aktier, der kan købes på én enkelt handelsdag, vil svare til 25% af den gennemsnitlige daglige handelsvolumen i aktierne i løbet af de 20 forudgående dage på Nasdaq Copenhagen. Jyske Bank vil ugentligt offentliggøre en separat meddelelse til Nasdaq Copenhagen og annoncere antallet af købte aktier og deres værdi samt vedlægge transaktionsdata i detaljeret form.

Venlig hilsen  
Jyske Bank

Kontakt: Birger Krøgh Nielsen, CFO, tlf. +45 89 89 64 44.

Vedhæftet fil

Aktietilbagekøbsprogram 20240507

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika
11:17 Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen
11:02 Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse
10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus
10:16 DSV får løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
09:21 Sampo-aktien handles nu også i København
09:19 Danske storbanker enige om aftenens rentegyser i USA: Markedet har for høje forventninger
09:11 Aktier/åbning: Novo trækker C25 ned efter udsigt til prisforhandlinger for topsællert
08:55 DSV før løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
08:46 Danske høreapparataktier får sænke kurasmål hos fransk finanshus
08:37 Obligationer/åbning: Renterne kører sidelæns - al opmærksomhed er på Federal Reserve
08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær