Jyske Bank: FED strammer formentlig ikke repo-renten

Udgivet den 23-09-1996  |  kl. 15:44  |  

På trods af markant årlig BNP-vækst på 4,8 pct. i 2. kvartal, en markant årlig beskæftigelsesvækst på knap 2,4 pct. i januar-august, en arbejdsløshed der er den laveste siden udgangen af sidste højkonjunktur i 1989 og en tiltagende løninflation ventes den amerikanske centralbank, FED, at vente til efter præsidentvalget i november med at hæve renten, fremgår det af en økonomisk oversigt fra Jyske Bank.

FED ventes således ikke at stramme pengepolitikken på næste FOMC-møde d. 24.september. Denne konklusion baseres på følgende to forhold. For det første har den faktiske underliggende forbrugerprisinflation været svært vigende gennem 1996. Således ligger den underliggende forbrugerprisinflation (dvs. eksklusiv fødevarer og energi) aktuelt på godt 2,5 pct. For det andet vil en pengepolitisk stramning så tæt på præsidentvalget kunne blive opfattet meget politisk, hvilket FED ikke ønsker.

I kølvandet på Greenspans tale til kongressen medio juli og en række moderate nøgletal i starten af august neddæmpedes markedsforventningerne til en snarlig renteforhøjelse mærkbart. Den fortsat kraftige beskæftigelsesvækst og udsigten til fortsat fremgang i industrien har dog i starten af september igen skabt fornyet fokus på muligheden for en renteforhøjelse i de kommende kvartaler. I den korte ende af markedet er der således allerede inddiskonteret stramninger på mere end 25 basispoint i løbet af det kommende kvartal, om end fokus p renteforhøjelser aftog i forbindelse med offentliggørelsen af forbrugerpristallene for august primo september.

Pengepolitiske lempelser forekommer usandsynlige i overskuelig fremtid. Med et kort realrenteniveau på godt 2,5 pct. samt det nuværende høje økonomiske aktivitetsniveau, kan pengepolitikken ikke betegnes som stram. Tværtimod er en stramning af pengepolitikken i lyset af den markante aktivitetsudvikling rykket nærmere. Hvis forbrugerprisinflationen efter den afdæmpede udvikling i august på ny tiltager, er det med det nuværende høje aktivitetsniveau i mente således overvejende sandsynligt, at FED forhøjer renten i 4. kvartal.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:50 Genmab rammer laveste niveau i fire år: Bestyrelsesmedlem sælger aktier
15:42 USA/åbning: Rekordjagt over en bred kam efter lavere inflation end ventet
15:11 Valuta: Dollar på hælene efter opløftende inflationsrapport
14:55 Overraskende dyk i amerikansk inflation sender renter ned og aktier op
14:50 Jubelbrøl i Washington efter lavere end ventet inflation - får betydning for danske boligejere
14:37 Stor positiv overraskelse: Amerikansk inflation aftager mere end ventet
14:03 Europæiske bilproducenter siver trods EU-told på kinesiske biler
13:53 USA/tendens: S&P 500 og Nasdaq på rekordkurs forud for inflationstal og rentemelding
13:06 Europa/aktier: Fremgang efter tre dage i rødt forud for inflationstal og rentemelding
12:28 Oracle prises af analytikerne efter aftaler med Google og OpenAI
12:11 ECB's Schnabel venter bumpet færd inden afgørende disinflation
11:47 Sydbank opjusterer forventningerne til året baseret på dansk rentenedsættelse
11:28 Obligationer/middag: Mindre rentefald forud inflationstal og rentemelding fra USA
11:24 Aktier/middag: Genmab til bunds forud for inflationstal og rentemelding
10:10 DFDS melder om stigende fragtmængderne og flere passagerer i maj
09:41 Elon Musk dropper sagsanlæg mod OpenAI i 11. time
09:33 Elon Musk dropper sagsanlæg mod OpenAI i 11. time
09:29 Jyske Bank undrer sig over timing i GN's beslutning om nedskalering i del af forretningen
09:17 Aktier/åbning: Rockwool presses af sænket anbefaling - mindre aktie skydes ned med 40 pct.
09:02 Asetek får kæberasler af investorerne efter suspenderede forventninger