Jyske Bank: Igen flotte inflationstal fra Polen

Udgivet den 17-01-2006  |  kl. 08:09  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Jyske Bank kommentarer til højrentemarkedet:

Med de finansielle markeder lukket i USA blev det til en meget stille dag i går. Der tegner sig dog nogle risikofaktorer på himlen, der kræver opmærksomhed: Iran og deres nukleare program, fugleinfluenzaen i Tyrkiet og igen stigende oliepriser (se også dagens graf). Som nævnt tidligere, skal risikomomenter for Emerging Markets findes i eksterne faktorer.

I en anden, men positiv nyhed forlød det, at S&P opgraderede Gazprom til BB+ med positivt outlook. Gazprom har tætte forbindelse til staten og nyder en vis statsbeskyttelse ved en evt. kri-se. Det honorerede S&P.

Østeuropa:

Polen: Forbrugerpriserne i december faldt til 0,7 % å/å fra 1,0 % i november. Det er lavere end forventningerne på 0,8 % å/å, og obligationsmarkedet kvitterede med stigende kurser sidst på eftermiddagen. Men også lønstigningerne var noget mere moderate end forventet (1,5 % å/å). Nøgletallene tyder på, at der måske er plads til endnu en rentelempelse på 25 basispoint ved næ-ste centralbankmøde den 31. januar. Fokus ligger dog p.t. på de politiske begivenheder. Hvad får vi? Nye valg, en koalition med de populistiske partier (Selvforsvarspartiet) eller et samarbejde med borgerplatformen? Alt er muligt.

Ungarn: Renterne faldt med over 10 basispoint i går, og EURHUF handler igen under 250,00. Eftersigende er der en del investorer, der har ligget en smule underdrejet i deres porteføljer og nu har sat nogle af deres penge på arbejde i ungarske aktiver. Desuden har forventningerne til end-nu et lavt inflationstal skubbet yderligere til den positive markedsstemning. Forbrugerpriserne bliver offentliggjort i dag kl. 9.00.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder