Jyske Bank: Jakarta-obligationer er i fokus

Udgivet den 30-09-2005  |  kl. 09:27  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Jyske Bank kommentarer til Højrenteobligationer:

Den positive spill-over-effekt fra udviklingen i Brasilien (præsident Lulas mand valgt til præsi-dent for Underhuset og en flot inflationsrapport fra centralbanken) understøtter generelt aktiv-klassen: Emerging Markets. Således faldt kreditspændet i går med 7bps, og afkastet i går blev +0,25 % på dagen trods et fald i de underliggende amerikanske statsobligationer.

Vi forventer en forholdsvis stille dag med en positiv undertone.

Latinamerika:

Brasilien: Vi skrev allerede i går om det positive i, at det var præsident Lulas mand, der blev valgt som præsident for Underhuset. Det giver noget politisk ro. Det har understøttet valutaen yderligere, der her til morgen starter op i EUR/BRL 2,77. Dermed handler vores samba-obligation i 140,20-142,70, hvilket svarer til en effektiv rente på 16,50 %. Noget andet,der er un-derstøttende for BRL og BRL-obligationer og det brasilianske kreditspænd, er 3. kvartals inflati-onsrapport, der blev offentliggjort i går. Centralbanken har nedrevideret deres inflationsmålsæt-ning for 2005 fra +5,8 % p.a. til +5,0 % og for 2006 fra +3,7 % p.a. til +3,5 %. Denne nedrevidering understreger, at der er plads til markante rentelempelser. SELIC’en er p.t. 19,50 %. Der tales i markedet om en rentenedsættelse på 350bps inden for det næste år. I en anden interessant rap-port er det kommet frem, at gældskontoret ikke kun har købt udenlandsk valuta for at betale renter og afdrag på den udenlandske gæld i 2005, men også at de har dækket sig af for 1. kvartal 2006. Vi fastholder vores positive holdning til brasilianske aktiver.

Mexico: Renterne faldt upåagtet, at renterne hos deres nabo i nord steg. Således faldt det 10-årige rentespænd mellem Mexico og USA til +430bps. Valutaen klarer sig flot og med den positive stemning samt udviklingen i Brasilien er der igen i dag lagt op til rentefald. På tirsdag i kom-mende uge offentliggøres inflationstal for september. Der ventes et tal på +3,57 % p.a., hvilket er på et rekordlavt niveau, hvilket kan bane vejen for flere rentenedsættelser på den korte bane. Næste centralbank møde finder sted fredag i næste uge.

Østeuropa & Øvrige:

Tyrkiet: Der er indkaldt til et ekstraordinært møde i EU på søndag, hvor trådene skal redes ud således at der kan findes fælles fodslag. Det er Østrig, der blokerer med deres krav om, at Tyrkiet kun skal garanteres privilegeret partnerskab og ikke et egentlig medlemskab. Hvorom alting er, så venter vi, at optagelsesforhandlingerne starter mandag, den 3. oktober 2005, og TRY ligger dog også fuldstændig uforandret her til morgen.

Ungarn: Budgetunderskuddets størrelse har fået masser af sælgere frem de seneste dage, men i går så vi ”bottom-fishers” komme frem. Den meget handlede 6,75 HGB 2013 er siden toppen den 5. september faldet i kurs fra 108,32 til nu 103,87. Denne korrektion synes vi har drevet renten op til et niveau, der igen synes interessant. Hvor i regionen Østeuropa finder vi så højere renter og så god likviditet?

Island: Vi skrev i går i morgenbriefingen, at der er for hedt på Island. Centralbanken satte efter markedets lukketid i går renten op med 75bps (mere end ventet) til 10,25 %. Et kraftigt signal!

Asien:

Indonesien: Vi har netop publiseret en dybere analyse af vores anbefaling om eksponering til IDR (Indonesiske Rupiah). Vi anbefaler følgende Jakarta-obligation

XS0230273996 Barclays Bank Aa1/AA 27.09.2010 99,90 13,38 %

Den indonesiske økonomi er grundlæggende sund, og med en ansvarlig politik vil investorerne igen vende tilbage, hvilket vil understøtte IDR, der ses af dagens graf. Her til morgen er IDR styrket med ca. 1 % overfor EUR.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:00 Svitzer/Citi: Indleder dækning med "køb"
17:54 Europa/lukning: Kundeservicekoncern toppede i misfornøjet marked
17:35 STG's forventning om vækstopsving i andet kvartal giver fastholdt prognose
17:27 Genmabs bundlinjen bugner efter store finansindtægter - Darzalex sender toplinjen frem
17:04 Torsdagens aktier: Nedtur til Novo og Mærsk på hæsblæsende regnskabsdag med GN i front
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA