Jyske Bank: Skuffende regnskab fra B&O - Fastholder Akkumuler

Udgivet den 09-10-2008  |  kl. 13:01  |  

Bang & Olufsen er kommet med regnskab torsdag. Og det var et regnskab der viste et underskud på 58,2 mio. kr. før skat. Men de dårlige tal og et generelt udfordrende marked får ikke Jyske Bank til at ændre sin anbefaling af B&O-aktien.

- Overordnet var regnskabet dårligere end ventet - specielt det negative resultat før skat på 58,2 mio. kr. skuffede, mens omsætningsfaldet på 18 pct. var på linie med vores estimat og dårligere end konsensus. B&O fastholder sine helårsforventninger og oplyser, at selskabet vil offentliggøre en ny plan for strategien og omkostningsstrukturen. Vi fastholder umiddelbart vores Akkumuler anbefaling, skriver chefanalytiker Rune Møller i en kommentar.

Jyske Bank fastholder desuden et kursmål på 185 kr. pr. aktie, og afventer nu Bang & Olufsens strategiplan, der kommer senere på måneden.

/lk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder