Kimberly-Clark ramt af vækstfrygt - trods opjustering

Udgivet den 22-10-2019  |  kl. 19:00  |  

Aktien i amerikanske Kimberly-Clark straffes tirsdag med et minus på 5,3 pct., selv om koncernen, som er kendt for blandt andet at eje Kleenex-mærket, har opjusteret sine forventninger.

Kimberly-Clark regner nu med en justeret indtjening per aktie for helåret i intervallet mellem 6,75 og 6,90 dollar mod tidligere mellem 6,65 og 6,80 dollar. Den nye prognose er en spids over forventningerne på Wall Street på 6,82 dollar per aktie, ifølge Bloomberg News.

Prognosen for omsætningen i 2019 får også et lille løft og lyder nu på en organisk vækst mellem 3 og 4 pct. mod tidligere 3 pct., og selv om det er bedre, så er det ifølge investeringsbanken Wells Fargo lig med en opbremsning i væksten i det igangværende fjerde kvartal, skriver Bloomberg News.

Og derfor falder aktien.

Kimberly-Clark kom ellers gennem sit tredje kvartal med et justeret overskud per aktie på 1,84 dollar, mens omsætningen landede på 4,64 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 1,80 dollar og en omsætning på 4,64 mia. dollar.

Det justerede nettoresultat blev i perioden på 638 mio. dollar mod ventede 616 mio. dollar, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 1,09 mia. dollar. Her havde Wall Street ventet 1,11 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

11:45 Aktier/middag: Høj stemning med Ambu i vinderposition
11:38 Djurslands Bank leverer stærkeste første kvartal nogensinde
11:02 Industriproduktionen i eurozonen steg lidt mere end ventet
10:42 FLSmidth melder om fremdrift i salg af Cementdivision men omsætning i Mining skuffer
09:45 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
09:29 Obligationer/åbning: Renten falder let før inflationstal kan give reaktion
09:22 Kommende Mærsk-partner løfter bunden af forventningerne
09:15 Aktier/åbning: Salgstal sender Lundbeck op mens FLS sendes ned på faldende omsætning
08:58 Sydbank: Stor interesse for FLS' cementforretning kan give let positiv reaktion
08:57 H+H øger underskud, men fastholder forventning - ser forbedring i UK og Polen
08:52 Lundbeck-chef om Rexulti-skuffelse: Vokser stærkt trods midlertidig suspension i depression i USA
08:47 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
08:23 Aktier/tendens: Lundbeck-salgstal kan give god start - FLS og Rockwool tager fokus
08:05 Lundbeck flyvende fra start i 2024 trods bump på vejen for nøgleprodukt
08:00 Stort fald i det fuldførte byggeri i første kvartal 2024
08:00 Producent- og importprisindekset falder fortsat
08:00 Psykiske lidelser hyppigere blandt NEET-gruppen
07:21 Obligationer/tendens: Små rentebevægelser ventet før inflationstal kan give reaktion
07:13 Råvarer: Oliepriserne stiger på forventninger om fald i de amerikanske råolielagre
07:11 Mærsks asiatiske konkurrenter falder tilbage onsdag