Kina forventer økonomisk vækst på 6,5 procent i år

Udgivet den 05-03-2018  |  kl. 06:34  |  

Kina forventer i år at opnå en økonomisk vækst på omkring 6,5 procent.

Det fremgår af en budgetrapport, der er offentliggjort i forbindelse med åbningen mandag af det kommunistiske partis årlige kongres i Beijing.

Det skriver Bloomberg News.

I 2017 lød målsætningen også på en økonomisk fremgang på 6,5 procent, men bruttonationalproduktet endte med at udvide sig med 6,9 procent.

Styret i Beijing har de seneste år bestræbt sig på at gøre økonomien mindre afhængig af eksport. På sigt skal økonomien i stedet være båret af den indenlandske efterspørgsel.

Omlægningen har medført, at Kinas økonomi ikke længere vokser med over ti procent, son den gjorde frem til begyndelsen af dette årti.

Økonomer har tidligere peget på en række forhold, som kan påvirke væksten i år negativt.

Det er blevet dyrere for virksomheder at låne penge og statens indsats for at begrænse forurening samt et mindre ophedet ejendomsmarked ventes at svække investeringerne i sværindustrien samt i byggebranchen, skriver Reuters.

En anden risiko kan være handelsstridigheder med USA. USA's præsident, Donald Trump, meddelte sidste torsdag, at han vil lægge told på importeret stål og aluminium for at beskytte amerikanske producenter.

Trumps melding har skabt frygt for en global handelskrig, hvor store handelspartnere som Kina og EU svarer igen med at lægge told på amerikanske varer.

Af rapporten fremgår det også, at Kina i år vil skrue op for sit militære budget.

- I lyset af dybtgående ændringer i det nationale sikkerhedsmiljø skal sammenholdet mellem regeringen, militæret og folket altid være "stærkt som sten", siger premierminister Li Keqiang i sin åbningstale ifølge Reuters.

Der er afsat 1110 milliarder yen, hvilket er 8,1 procent mere end i 2017, da forsvarsbudgettet blev udvidet med syv procent.

Beløbet i år svarer til 1050 milliarder kroner.

Kina har verdens næststørste forsvarsbudget, men det er fortsat cirka fire gange mindre end det amerikanske ifølge AFP.

/ritzau/

Dan Petersen

Tags:  Kina❯ 

Seneste nyheder

06:32 Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:32 Valuta: Amerikansk rentemøde lægger låg over dollar-bevægelser
06:32 USA/T-bond: Renten kravlede højere inden centralbanken melder ud
06:32 USA/lukning: S&P og Dow satte rekord inden gassen gik af ballonen før rentemøde
06:30 Kalender med link - onsdag den 18. september
17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt
15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august
14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud