Kina: PBoC underlægger sig IMF-regler for gennemsigtighed

Udgivet den 20-07-2015  |  kl. 06:34  |  

Kina har vedtaget at underlægge sig de skærpede IMF normer for udenlandske reserver og gæld, som skal til for at komme i betragtning til optagelse af den kinesiske yuan i kurven af valutaer som indgår i de særlige trækningsrettigheder (SDR) hos centralbankernes centralbank - Bank for International Settlements - i Basel.

Formålet er ifølge den kinesiske centralbank, Peoples Bank of China, at "yderligere forbedre datakvaliteten og gennemsigtigheden" og "fuldt ud demonstrere resultaterne af internationaliseringen af renminbi (yuan)", fremgår det i en erklæring fra PBoC.

Ændringerne omfatter en månedlig offentliggørelse af valutareserve-data frem for den hidtidige kvartalsvis og indregning af yuan-denominerede oversøiske obligationer frem for blot at medtage gæld udstedt i fremmed valuta. Det vil også afsluttede seks års spekulationer over, hvor meget guld den kinesiske centralbank sidder på.

Større åbenhed er afgørende, da Kina øger tilstedeværelsen i udlandet både som investor og leder af den ny kinesiske ledede Asean Infrastructure Investment Bank, vurderer finansprofessor Xi Junyang fra Shanghai University of Finance og Economics.

Hidtil har Kina og Saudi-Arabien været de to eneste lande som i blandt G20 som ikke har efterlevet Den Internationale Valutafonds (IMF) datapubliceringsstandard. Kinas brug af et løsere dataspredningssystemet satte i følge IMF verdens næststørste økonomi på niveau med Afghanistan og Cambodja.

Mens PBOC nu lover at forbedre "pålideligheden og den internationale sammenlignelighed", ønsker centralbanken stadig ikke at oplyse om køb og salg af udenlandsk valuta og guld i de internationale markeder, og det vil heller blive oplyst, hvor banken investerer den 3700 mia. dollar store reserve.

Med fredagens indregning af næsten 5000 mia. yuan i den yuan-denominerede gæld blev den offentliggjorte mængde udenlandske obligationer, som PBOC sidder på næsten fordoblet.

De nye data viste også en 57 pct.s forøgelse af guldreserverne til 53,3 mio. troy ounce.

De kinesiske myndigheder inklusiv centralbankchef Zhou Xiaochuan har opfordret IMF for at føje yuan til den ekslusive valutakurv om danner basis for SDR - Dollar, euro, pund og yen der indgår med en vægt på henholdsvis 41,9 pct., 37,4 pct., 11,3 pct. og 9,4 pct.

IMF gennemføre en revidering af vægtene i SDR hvert femte år og næste gang er i november.

Kina ønsker at gøre den kinesiske yuan convertibel, og det næste skridt vil være at øge konvertibiliteten grænseoverskridende kapitalstrømme og handels med finansielle instrumenter, lød det fra vicecentralbankchef Pan Gongsheng under en briefing i Beijing lørdag i følge Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Kina❯ 

Seneste nyheder

17:04 Torsdagens aktier: Nedtur til Novo og Mærsk på hæsblæsende regnskabsdag med GN i front
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA
10:09 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
09:46 Pandoras brandmomentum bag "superstærkt" første kvartal siger Jyske Bank
09:45 Aktier/åbning: Solid GN stignning kan ikke matche fald i Novo og Mærsk
09:20 Ørsted direktør ser første kvartal som vigtigt skridt videre mod nye strategi