Kina/Danske: Coronavirusset kan ramme væksten betydeligt dette kvartal

Udgivet den 27-01-2020  |  kl. 12:23  |  

Udbredelsen af coronavirusset har trukket flere overskrifter de seneste uger, og det har også skabt nervøsitet på de finansielle markeder.

Selv om det er svært at vurdere, hvor stor en negativ effekt det har på økonomien, så er der ingen tvivl om, at Kinas økonomi vil være tynget.

Det vurderer Allan von Mehren, der er chefanalytiker med fokus på Kina hos Danske Bank.

- Da vi endnu ikke kender omfanget af krisen, og hvor meget den ender med at sprede sig, er det meget svært at sætte tal på, hvor hårdt økonomien rammes. Men der er ikke længere tvivl om, at kinesisk økonomi kan rammes ret betydeligt i første kvartal, skriver han i en kommentar.

- Vi forventer derfor at se store fald i kinesiske aktivitetstal i de kommende måneder. Det vil formentlig blive erstattet af højere vækstrater end ellers, når krisen er under kontrol. Men indtil videre ved vi ikke, hvor lang tid det tager, fortsætter han.

Natten til mandag dansk tid bekræftede myndighederne i Kina, at yderligere 24 er døde af coronavirusset. Det bringer det samlede dødstal i Kina op på 80.

Virusset har også bredt sig til andre dele af verden. Både i en række asiatiske lande såsom Malaysia, Japan og Singapore er virusset konstateret. Der er fundet bekræftet tilfælde i Australien, USA og Frankrig.

- Spredningen af virussen går desværre hurtigere end først antaget, og det har øget usikkerheden betydeligt om, hvor omfattende krisen kan blive, skriver Allan von Mehren.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Danske og britiske selskaber i fokus på rød dag - Demant i bund
17:04 Onsdagens aktier: Bankerne og Pandora klarede frisag på dag inden regnskabsstorm
17:00 Onsdagens obligationer: Handlerne vågner op til melding fra Federal Reserve
16:39 Amerikanske råolielagre steg overraskende i sidste uge
16:03 Færre ledige stilliger på det amerikanske jobmarked i marts
15:47 Svitzer-topledelse køber aktier for samlet 2,9 mio. kr.
15:39 USA/åbning: Pfizer i optur på opjustering i blandet start på rentemødedag
15:36 Amerikansk apotekerkæde banker ned med 19 pct. efter nedjustering
15:06 Estee Lauder står til dyk efter forventning om lavere salg
14:34 Stærk amerikansk beskæftigelsesrapport i april - byggesten til fastholdt rente
13:45 Valuta: Dollar i stærkeste niveau siden november forud for rentemelding
13:28 USA/tendens: Pfizer i fokus efter opjustering på ellers afventende dag
13:04 Novos Ozempic og Rybelsus bliver mindre tilgængeligt i Danmark
12:58 Pfizer opjusterer indtjeningsforventningerne efter stærkt første kvartal
12:28 Spansk storbank klar med bud på rival - tilbyder præmie på 30 pct.
12:08 Europa/aktier: Sydbank i toppen af ferietynd handel - Novo synker mod bunden
11:47 Aktier/middag: Banker trækker op på stille og sur dag
11:41 Sydbank-topchef om Coop Bank: "Vi kigger på alt hvad der er på markedet"
11:23 Sydbank/CEO: Øvrige basisindtægter på øget udlån kompenserer for rentepres
10:10 Bitcoin rammer laveste niveau i to måneder