Kinesiske Azure investerer 2 mio. dollar i Dantherm Power

Udgivet den 25-03-2013  |  kl. 08:35  |  

Azure Hydrogen Energy Science and Technology Corporation, som er Dantherm Powers partner i Kina, har investeret 2 mio. dollar i et 10 pct. ejerskab i Dantherm Power. Formanden for Azure, Mr. Grand Mao, bliver medlem af Dantherm Powers bestyrelse og vil derigennem støtte virksomheden i at få kommerciel succes i Kina.

Efter handlen er Ballards ejerandel 52 pct. i Dantherm Power, og Dantherm ejer 38 pct.af Dantherm Power.

Dantherm Power har hovedsæde i Hobro, og selskabets aktiviteter er fokuseret på to forretningsområder: Power backup med primært fokus på telemarkedet og mikrokraftvarme-løsninger til private hjem. Dantherm Power betragtes i dag som en af de ledende aktører inden for kommerciel anvendelse af brændselscelleløsninger.

Ballard Power Systems, med hovedsæde i Canada, er en af verdens førende producenter af brændselsceller, der indgår som en nøglekomponent i Dantherm Powers power backup og mikrokraftvarme systemer.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder