Kinesiske chipaktier dykker og grønne aktier stiger efter præsidentdebat: Ørsted går frem

Udgivet den 11-09-2024  |  kl. 09:09  |  

Nattens debat mellem de to præsidentkandidater i USA, republikanske Donald Trump og demokraternes Kamala Harris, kan meget vel spille ind i forhold til onsdagens kursfald i de kinesiske chipaktier.

Begge kandidater understregede under debatten deres støtte af den amerikanske teknologisektor, mens de ifølge Bloomberg News begge var meget tydelige i deres anti-Kina-retorik.

Omvendt var der stigninger i de asiatiske aktier inden for grøn energi, efter at sandsynligheden for en sejr til Kamala Harris, som er mere positiv i forhold til grønne investeringer end Trump, angiveligt steg efter præsidentdebatten.

- At være hård ved Kina er helt klart måden at vinde stemmer på, så begge kandidater vil ikke give op på den front. At konkurrere på alt fra halvlederchips til elbiler bør forventes i de kommende år.

- USA har besluttet, at Kina er en trussel, så sådan vil det bare være, siger analytiker Vey-Sern Ling fra den schweiziske formueforvalter Union Bancaire Privee ifølge Bloomberg News.

De to kandidaters tydelige støtte til den amerikanske teknologisektor kan spille ind i forhold til et fald i de kinesiske chipaktier, herunder et kursfald til SMIC på 3,3 pct.

Blandt de grønne aktier stiger elbilproducenterne BYD og Xpeng derimod 2,8 og 4,4 pct. Selskaber inden for solenergi som Longi Green, Ja Solar, Trina Solar stiger desuden godt 2 pct., fremgår det af Bloomberg News.

På den danske børs er der også medvind til de grønne aktier fra åbningen onsdag. Her topper Ørsted og Vestas i C25-indekset med stigninger på 3,9 og 3,3 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Seneste nyheder

15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt
15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august
14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen
11:08 Renten i laveste niveau i flere år på udsigt til mange rentesænkninger
11:03 Tyskland: ZEW-tilliden skuffede gevaldigt i september
10:50 ECB's Simkus ser kun lille sandsynlighed for rentesænkning i oktober
09:16 Rovsing går i plus og sigter efter højere omsætning næste år