Kinesiske forhandlere planlægger fortsat tur til USA trods toldtrussel

Udgivet den 06-05-2019  |  kl. 09:47  |  

Kina overvejer af udskyde en række kinesiske forhandleres rejse til Washington i denne uge, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, søndag aften truede med forhøjede toldsatser på det sociale medie Twitter.

Det oplyser kilder med kendskab til sagen til Bloomberg News.

Mandag har en talsmand fra det kinesiske udenrigsministerium dog også slået fast, at den kinesiske delegation fortsat er ved at forberede at rejse til USA for at deltage i handelshandlingerne.

Han svarede dog ikke på, hvornår de kinesiske forhandlere ville tage af sted, og hvorvidt forhandlingsgruppen vil få følgeskab af vicepremierminister Liu He, skriver nyhedsbureauet.

- Vi forsøger at få mere information om den relevante situation. Det, jeg kan fortælle jer, er, at det kinesiske hold forbereder sig på at tage til USA for at deltage i handelsforhandlingerne, lød det fra talsmanden ifølge Bloomberg.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Kina❯  USA❯ 

Relaterede nyheder