Kinesiske Nasdaq-aktier i største stigning siden september

Udgivet den 09-12-2024  |  kl. 16:48  |  

De kinesiske aktier noteret på Nasdaq-børsen i New York fløjter i vejret fra ugens start efter kinesiske signaler om mere penge- og finanspolitisk stimulering af økonomien i Kina.

Det såkaldte Nasdaq Golden Dragon China-indeks, som omfatter de største kinesiske aktier i USA, ligger efter en times handel i New York 9 pct. højere.

Det er den største stigning siden 26. september.

Håbet om mere kinesisk stimulering af økonomien skyldes meldinger fra den kinesiske topledelse om, at den vil omfavne en "moderat løs" pengepolitik og "mere proaktive" finanspolitiske tiltag.

- Det unikke ved dagens udmelding var, at den virkelig havde et positivt budskab om husholdningernes forbrug, siger Geoffrey Yu, som er strateg hos Bank of New York Mellon, i et interview med Bloomberg TV.

De kinesiske aktier steg markant sent i september - vel at mærke fra et lavt niveau - efter at centralbanken i Kina kom med forskellige lempende tiltag.

Siden har de opfølgende tiltag dog generelt skuffet markedet, herunder den kinesiske regerings manglende direkte støtte til forbrugerne, skriver Bloomberg News.

Nasdaq Golden Dragon China-indekset steg fra lavpunktet i august til toppunktet i oktober med omkring 50 pct., før det faldt 15 pct. tilbage.

Blandt de store kinesiske selskaber noteret i USA stiger Alibaba Group Holding mandag med 7,7 pct., og bilproducenterne Xpeng og Nio stiger 12-13 pct.

I Europa gør aktier med eksponering mod Kina også god figur mandag. Herhjemme er smykkeselskabet Pandora på vej mod kursrekord for anden dag i træk med et plus på 2,8 pct. til 1249,50 kr.

Der er også pæne stigninger i flere af de store europæiske luksusselskaber som Burberry, Kering, LVMH, Hugo Boss og Moncler, som stiger mellem 3,2 og 4,5 pct.

Blandt de europæiske bilproducenter er der desuden plusser til Mercedes, BMW, Volkswagen og Porsche på 0,8-2,1 pct., og mineaktierne, som også er meget eksponeret mod vækst i Kina , stiger også pænt.

I London ligger Rio Tinto, Glencore og Anglo American alle med stigninger på over 3 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Investorerne trak på skuldrene af Trump - BP i hopla
17:30 LM Wind Power lukker fabrik i Brasilien: Afskediger omkring 1000 medarbejdere
17:04 Mandagens aktier: Mærsk top toppen på feriepræget dag med nye troldtrusler
17:00 Mandagens obligationer: Donald Trump rystede igen obligationshandlerne - renten faldt
16:47 Boozt-topchef sælger aktier for 2,63 mio. kr.
15:41 USA/åbning: Stålproducenter nyder godt af forhøjet told i grøn ugestart
13:56 NKT får sænket kursmålet hos Goldman Sachs til 443 kr. fra 503 kr.
13:46 USA/tendens: Stålproducenter i fremgang efter Trums nye varslede told
13:21 McDonald's overrasker med vækst i det sammenlignelige salg trods svært hjemmemarked
12:40 Morgan Stanley: AI-hypen har spredt sig udover techsektoren
12:14 Den norske krone fortsætter opad efter uventet stigning i inflationen
12:12 Europa/aktier: BP i top på investornyt - Rockwool blander sig i bunden
11:57 JPMorgan ser aktievinderne fra Trump-regeringen have betydeligt anden profil denne gang
11:38 Obligationer/middag: Handlerne fordøjer toldnyt på nyhedstynd dag
11:29 ECB-vicechef: Trumps told vil udløse globalt udbudschok
11:26 Aktier/middag: Mærsk i top i tynd handel mens Rockwool dykker efter sænket anbefaling
10:43 Amerikanske stål- og aluminiumsproducenter i hopla efter ny toldmelding fra Trump
10:04 Jyske Bank ser stadig Danske Bank-aktien som billig efter imponerende regnskab
09:58 UBS ser aftagende indtjening for Rockwool: Sænker anbefalingen til "sælg"
09:34 BP sendes i vejret: Elliott Investment har sluttet sig til aktionærkredsen